Sebastian Dorset afslører: Har været forlovet i 11 år
Parret har ikke haft travlt med at få ægteskabet i hus.

Parret har ikke haft travlt med at få ægteskabet i hus.

De fleste går i gang med bryllupsplanlægningen, kort efter at forlovelsen er i hus.
Men helt så hurtigt er det ikke gået hjemme hos Sebastian Dorset.
Den danske komiker har nemlig været forlovet med kæresten, Suzan Hecht Duran, i hele 11 år.
Det fortæller han til Billed-Bladet til premieren på Tivolirevyen.
Men selvom parret har været forlovet siden 2015, er der ikke planer om et bryllup lige foreløbig.
»Hvornår kommer brylluppet?,« lyder spørgsmålet til Sebastian Dorset.
»Det gør det vel på et tidspunkt, når vi føler, at vi kender hinanden godt nok,« joker komikeren.
Ægteskab eller ej må Sebastian Dorset og Suzan Hecht Duran efterhånden vide det meste om hinanden.
Den 44-årige komiker kan da også kalde sig bonusfar for Suzan Hecht Durans fire børn, som hun har fra et tidligere forhold.
Sebastian Dorset har ikke selv nogen børn.