Saint Clara aflyser sin karrieres to største indendørskoncerter i sidste øjeblik.
Det fremgår af koncertarrangøren DTD Concerts hjemmeside.
Det oplyses ikke hvorfor, den 25-årige danske popkomets snartkommende koncerter aflyses.
Det drejer sig om denne fredag aftens koncert i Falkonersalen på Frederiksberg, samt næste fredags koncert i Aarhus Congress Center.
Ifølge TV 2 ville det have været Saint Claras største indendørskoncerter i hendes karriere.
Saint Clara bar tidligere blot kunstnernavnet Clara, og hendes borgerlige navn er Clara Toft Simonsen.
Senest Saint Clara vakte opsigt var, da hun kom under kritik for at frabede sig anmeldelser af sine koncerter.
For i samme ombæring fik hun kaldt de mandlige anmeldere for 'incels' – noget, hun siden beklagede. Læs mere om det HER.
