Særlig hyldest godkendt af konen: Afdøde Jens Werner med på turné


For et år siden gik Jens Werner bort efter længere tids kræftsygdom.
Men nu dukker den afdøde 'Vild med dans'-legende pludselig op på storskærme rundt i landet.
For fire år siden var Jens Werner nemlig hovedpersonen i en musikvideo til bandet Jungs nummer 'To timer i træk'.
Og den video har bandet valgt at give en prominent plads på deres nye turné, hvor sangen er blevet naglet fast på setlisten.

Overfor Billed-Bladet bekræfter Jens Werners enke, at det sker med hendes velsignelse.
»Jung er i øjeblikket på turné og har for længe siden spurgt, om Jens måtte være med på storskærm hver gang – og selvfølgelig måtte han det,« lyder det fra Anette Werner.
Senest var til Fredagsrock i københavnske Tivoli, hvor Jens Werner pludselig dukkede op på storskærmen bag bandet.
Herunder kan du se Jung-musikvideoen med Jens Werner. Artiklen fortsætter efter.
Det var i 2021, at Jens Werner – efter længere tids overvejelse – gik med til at være frontmand i musikvideoen til 'To timer i træk'.
Selv forklarede Jung-drengene dengang, at de som 'Vild med dans'-fans havde ønsket netop dommeren Jens Werner, fordi de mente, hans stil og udstråling passede perfekt til budskabet om, at man skal blive ved med at gøre sit bedste, selvom det kan være frustrerende ikke at blive anerkendt.
I videoen ser man kun Jens Werner, mens han fortolker sangen med sin egen meget personlige dans rundt i forskellige rum.
»Det var hårdt og krævende, men også en spændende udfordring. Jeg fik helt frie hænder. Det hold, jeg arbejdede med, var topprofessionelle. Det er fedt klippet sammen, og jeg er er selv glad for resultatet,« forklarede Jens Werner dengang til Billed-Bladet.