Den tidligere formand for fodboldklubben FC København Flemming Østergaard meddelte tidligere på sommeren, at han havde solgt sin villa i Skodsborg. 

Nu er handlen ifølge SE og HØR blevet tinglyst, og derfor kan man se, hvad villaen endte med at blive solgt for. 

Ifølge mediet endte prisen på 41,5 millioner kroner. 

Tidligere har Flemming Østergaard skrevet, at det ikke har været lige let at sælge hans hjem gennem næsten tre årtier.

'Det har ikke været en let opgave for ejendomsmægleren. Flere gange tog jeg huset af markedet, fordi min familie fra USA i forbindelse med Inges sygdom ofte kom til Danmark,' lød det tidligere i et opslag på Facebook.

Men nu er den 268 kvadratmeter store ejendommen altså solgt, og sælgerne overtager nøglerne 15. juli. 

Salget sker få måneder efter, at Flemming Østergaards hustru Inge gik bort. 

De to nåede at bo sammen i strandvejsvillaen i 29 år. Derfor er det også med 'vemod', at den tidligere formand har sagt farvel til huset. 

De købte boligen tilbage i 1997 til 6,8 millioner kroner.