Det er nok mest for scenen og de utallige pophits, man kender musikeren Christopher.
Færre ved måske, at han for nogle år tilbage også kastede sig ud i en helt anden branche.
Det skriver Se og Hør.
I 2023 kunne mediet nemlig løfte sløret for, at den garvede hitmager sammen med en partner havde startet selskabet 'Bear & Elf ApS'.
Et firma, der skulle udvikle og sælge diætmad og produkter til sportsernæring.
Dog gik det langt fra lige så strygende med det nyopstartede firma som med Christophers sangkarriere.
Allerede kort før jul besluttet popstjernen og hans partner nemlig at dreje nøglen om og lukke.
Et firma, der altså fik relativt kort levetid.
Selskabet nåede i alt at aflevere to regnskaber, som begge viste underskud på lige under 10.000 kroner efter skat, ifølge mediet.
Nu står han kun tilbage med sin virksomhed 'Christopher Music ApS'. Dog med et beløb, der er skrumpet henover de seneste år, og med en egenkapital, der for nu ligger på lidt over 500.000 kroner.
Til daglig danner Christopher par med modellen og influenceren Cecilie Haugaard og sammen har de døtrene Noelle og Isabelle.
