Rosa Lund er blevet mor efter hård kamp
Den 39-årige politiker er blevet mor for første gang.

Den 39-årige politiker er blevet mor for første gang.

'The Force is strong with this one!'
Sådan skriver Rosa Lund onsdag aften på Instagram og afslører, at hun netop er blevet mor.
Tilbage i november delte Enhedslisten-profilen den glædelige nyhed, at hun ventede sit første barn med kæresten Jeppe.
Nu er den lille kommet til verden - men ikke uden besvær, skriver hun videre på Instagram.
'Efter en hård kamp har vores lille familie det rigtig godt'.
Hun takker samtidig personalet på Rigshospitalets fødeafdeling og neonatale afdeling for den 'bedste behandling'.
Rosa Lund nævner ikke noget om barnets køn, men ifølge opslaget kom den lille til verden 27. april.
I kommentarsporet på Instagram lykønskes Rosa Lund blandt andet af musiker Pernille Rosendahl, skuespiller Cecilie Lassen og tidligere politiker-kollega Johanne Schmidt-Nielsen.