Rosa Kildahl skal opereres: 'Det gør ondt nat og dag'
»Nu kan jeg næsten ikke gå længere,« lyder det fra 'Bagedyst'-stjernen.

»Nu kan jeg næsten ikke gå længere,« lyder det fra 'Bagedyst'-stjernen.

Rosa Kildahl skal opereres.
Det fortæller den 68-årige tv-personlighed til et event i Tivoli.
B.T. møder Rosa Kildahl onsdag eftermiddag i Københavns Tivoli, hvor hendes datter Trine Vingegaard holder pressemøde for en ny app.
På papiret er Rosa Kildahl blevet pensionist, men for tiden har hun både travlt med foredrag, events og pasning af børnebørn.
Derudover står hun foran en større operation, fortæller hun.
»Jeg skal have en ny hofte her den 20. maj. Det er slidgigt. Det er noget, jeg har gået med i mange år,« fortæller hun og fortsætter:

»Nu kan jeg næsten ikke gå længere. Det gør ondt dag og nat. Så jeg glæder mig helt vildt. Folk siger, at man får et helt nyt liv bagefter.«
Til dagens pressemøde står Rosa Kildahl blandt andet for at holde godt øje med Jonas og Trine Vingegaards to børn Frida og Hugo.
»Vi ses rigtig meget. Vi ses dagligt,« fortæller hun og tilføjer, at der ikke mindst er gang i Hugo, der kom til verden for cirka halvandet år siden.
»Han ter sig som en på to,« griner hun.
Sidste år besluttede Rosa Kildahl at sælge sit hus i Glyngøre for at rykke endnu tættere på Trine og Jonas Vingegaard.
Det kan du læse mere om HER.