Igen og igen udtrykte hun, at hun havde en gammel aftale med sig selv om at sige ja til alt, der lød sjovt. Uden hensyntagen til andres fordomsfulde holdning.
Nu er den aftale løbet ud. Livsstykket, debattøren, forfatteren, altmuligkvinden Suzanne Bjerrehuus er død. 77 år gammel.
Det bekræfter hendes mand, Asger Aamund, over for Berlingske.
Men at hun til gengæld tog aftalen med sig selv alvorligt, mens hun var i live, hersker der ingen tvivl om. Hun sagde ja til det hele. Åd livet i store frygtløse lunser.
»Der går altid en djævel i mig, når der bliver for meget stilstand,« beskrev Suzanne Bjerrehuus i Berlingske.
Appetitten og ukueligheden udsprang af, at hun som barn altid havde følt sig elsket og speciel. Én, der fortjente sin plads i verden.
Hendes forældre – moderen var frisør, faderen åleopdrætter – havde nemlig i årevis forsøgt at blive gravide.
Så da det efter ti år endelig lykkedes, og lille Suzanne kom til verden, var hun i den grad et ønskebarn.
Få år senere kom lillebroderen Torben til, og ikke mindst moderen ønskede kun det bedste af det bedste for dem. At de blev til noget.
Så hun gav den i årevis en ekstra skalle i frisørsalonen, så de kunne gå på bydelens fine privatskole. Hvor lærdommens bund blev lagt.
Men også hendes kærlighed til det andet køn.
»Der havde jeg fundet mit rette kongerige, hvor jeg regerede i mange år,« som hun bramfrit beskrev det i Eurowoman.
Efter gymnasiet gik turen direkte videre til universitetet, hvor hun læste til cand.jur. Og det var i de år, at Suzanne Bjerrehuus indgik aftalen med sig selv.
For sideløbende med studierne blev der ikke kun festet igennem. Hun blev opdaget som model, stillede som 22-årig op til Miss Danmark og blev nummer to. Medvirkede fra 1974 til 1978 i de fire ‘stjernetegns’-pornofilm, hvis hardcore sexscener forargede mange.
Og da Suzanne Bjerrehuus i 1976 blev færdiguddannet som jurist, var hun tilmed blevet gift og mor til sønnen Oliver.
»Jeg hader ensformighed. Det giver selvfølgelig nogle ridser i lakken at leve sine lyster ud, og mange tror nok, at jeg har trukket min juridiske eksamen i en automat,« som hun forklarede til Berlingske.
Kvindebevidsthed var kendetegnende for årtiet. Og selv havde Suzanne Bjerrehuus da også den franske forfatter og feminist Simone de Beauvoir som forbillede.
Hende, for hvem den seksuelle frigørelse var en del af kampen.
Suzanne Bjerrehuus’ version af den faldt dog ikke i lige god jord hos alle.
»Rødstrømperne hadede mig, fordi jeg virkelig var et objekt; en model med røde negle,« fortalte hun til B.T.
»Men jeg har altid vidst, at jeg kunne klare mig selv,« tilføjede hun. Og det gjorde hun.
At den juridiske eksamen ikke var trukket i en automat, beviste Suzanne Bjerrehuus hurtigt.
Med tunge job i blandt andet OECD og ikke mindst med dét som chef for de Konservatives politisk-økonomiske afdeling, manede hun enhver tvivler i jorden.
Men slut var det ikke med at sige ja til det, der lød sjovt.
Samtidig med at hun bestred chefposten hos De Konservative, debuterede hun i 1988 som tv-vært i DRs nye lørdagsprogram ‘Superchancen’.
Et landsdækkende bankospil krydret med underholdning, hvor hun sammen med en kendt dansker trak ugens numre og hvorfra den legendariske replik ‘sådan har jeg aldrig fået den før’, fløj ud af munden på hende.
Anmelderne hadede programmet. Og Suzanne Bjerrehuus.
‘Hun har charme som en blok tøris og en latter som et travderby’, som én af dem skrev.
Hvilket dog ikke slog hende ud. I hvert fald sagde hun få år senere ja, da det populære underholdningsprogram ‘Eleva2ren’ manglede en kvindelig vært.
Anmeldelserne blev ikke bedre. Men danskerne knuselskede Suzanne Bjerrehuus for hendes direkte, ligefremme og ufiltrerede persona.
»Nogle gange tænker jeg også selv: ‘åh, kan du nu ikke bare holde din kæft’,« sagde hun til Berlingske om sin ligefremhed og talegaver og fortsatte:
»Jeg svarer bare ærligt, når jeg bliver spurgt. Jeg kunne aldrig finde på at lade, som om jeg kun ser DR 2. Jeg har ikke brug for at overbevise andre om min klogskab.«
Én, der for længst var blevet overbevist, var hendes Asger. Ham, som Suzanne Bjerrehuus endelig faldt til ro med efter et mildest talt rigt kærlighedsliv. Så rigt, at Asger Aamund selv italesatte det til bryllupsfesten.
Her berettede han om polarforskeren Robert Falcon Scott, der kæmpede sig frem til Sydpolen for blot at opdage, at der allerede stod et norsk flag.
Nederlaget tog så hårdt på ham, at han på vejen hjem døde af sorg.
»Men det var jo bare ét enkelt flag. Tænk på mig, der kommer kravlende ned over Sydpolen, og jeg ser ikke bare ét enkelt norsk flag, jeg ser hele FNs flagallé.«
»Det skal der et par brede skuldre til at bære,« sagde han ifølge Alt for Damerne i sin tale til brylluppet. Hvor en stor del af hendes ex’er var med.
Men det var Asger Aamunds flag, der blev stående. Og Suzanne Bjerrehuus erkendte da også, at hun nød den trygge havn, hun havde lagt til i.
»Jeg synes, at det er rigtig fedt, at jeg har skejet helt ud i alle ender og kanter. At jeg har fået Oliver, har børnebørn, har haft en masse mænd og har rejst en masse«
»Men hold da op hvor er det rart at nå hertil, hvor jeg vågner om morgenen og kan sidde og læse aviser og alligevel have et aktivt liv,« sagde hun til B.T. om hverdagen med sin Asger.
For Suzanne Bjerrehuus fortsatte med at sige ja.
Lytterne elskede hende, når hun sad i panelet i ‘Mads & Monopolet'. Hun skrev klummer, debatterede, udgav bøger, holdt foredrag om sit farverige liv. Var utrættelig.
Og så alligevel ikke helt.
I 1995 blev Suzanne Bjerrehuus ramt af kræft i mandlerne. Gik gennem et forløb med 33 strålebehandlinger, som godt nok gjorde hende rask men også gav hende voldsomme senskader.
Så voldsomme, at hun i perioder ikke kunne tale og havde vejrtrækningsproblemer. Gradvist trak hun sig mere og mere. Til sidst helt.
»Sødt af dig at tænke på mig, men jeg har det bedst med at have forladt offentligheden,« som hun venligt svarede på B.T.s forespørgsel om interview i anledning af hendes 75-års fødselsdag.
Alligevel lå Suzanne Bjerrehuus ikke på den lade side. På de sociale medier fortsatte hun med at bruge både sin og Asgers stemme. I en sådan grad, at hun igen og igen blev udelukket fra dem for sine holdninger.
Men hun holdt fast i, hvem hun var. Stod ved det og lagde aldrig skjul på, at livet blev præcis, som hun ønskede det. Og var et resultat af hendes tilgang til det.
»Dét at være forfærdelig naiv og uvidende kombineret med optimisme gør én modig,« sagde hun til Eurowoman og tilføjede:
»Det er også godt, hvis man som gammel ikke har lært for meget af sine erfaringer og dermed har modet til at begå nye fejltagelser. Man skal ikke være for forsigtig i livet.«
Og det var Suzanne Bjerrehuus aldrig.
En stor, kulørt og populær stemme er forstummet. En sprællevende og sprudlende kvinde forsvundet. Og hun vil efterlade et stort tomrum. I danskerne. Og ikke mindst hendes familie.