Sæson efter sæson udfylder Rikke Gøransson værtsrollen i det populære realityprogram 'Paradise Hotel'.

Alligevel fik hun ikke ét eneste opkaldet, da Viaplay skulle finde en til at udfylde selvsamme rolle i det nye reality-format 'Temptation Island'. 

Derfor måtte hun selv byde sig til for at få jobbet. 

Det oplyser alt.dk

»Jeg blev heller ikke rigtig spurgt. Jeg lagde faktisk selv billet ind på det, da jeg hørte, at det skulle laves.« 

»Jeg tog simpelthen fat i mine chefer og sagde: Prøv at hør' her. I bliver nødt til lige at overveje, at jeg faktisk arbejder på Viaplay, og måske ville det være en rigtig god idé at sætte mig på det her,« fortæller Rikke Gøransson i denne uges afsnit af 'Marcus og Realitypanelet'.

Gøransson har altid drømt om at kombinere sin uddannelse som psykoterapeut med tv, og derfor så hun dette som sin gyldne mulighed. 

I programmet er tre par taget til Thailand for at teste deres forhold. Ved ankomst bliver de separerede og sendt ud i to villaer, hvor en masse singler af modsatte køn står klar til at friste dem. 

Gennem tre intense uger skal deltagerne bevise deres troskab over for deres partner, og undervejs kommer Gøransson på besøg for at høre, hvordan de har det.

Når hun ikke tager temperaturen på de følsomme deltagere, er hun med, når hede øjeblikke mellem en partner og en single vises på en skærm til partneren i den modsatte villa. 

Ifølge mediet mener Gøransson, at det nye program har en anden spændingskurve og nerve, end man tidligere har set, og hun håber allerede på, at programmet får en sæson 2. 

De omtalte 'hede øjeblikke' har vakt dyb forundring hos en af deltagerne.

Det han du læse mere om HER.