De var 22 kvinder, der dystede om Andreas, Jannich, Kresten og Mads' gunst i den seneste sæson af det populære TV 2 program 'Kærlighed hvor kragerne vender'.

Maja og Helene fandt den dog ikke dér. Men til gengæld i hinanden.

Det skriver Billed-Bladet.

I en video på parrets Instagram spørger Helene nemlig Maja, om de skal være kærester.

Og svaret er et jublende ja.

»Vi har lavet sjov med det længe, men jeg har altid fortalt Majs, at hun fortjente at blive spurgt ordentligt en dag! Og så var det altså også alvor, ikke mere fis i en hornlygte! Dagen blev i dag, og jeg er inderligt glad,« uddyber Helene Jensen i et skriftligt svar til Billed-Bladet, hvor hun altså bekræfter forholdet.

Rygterne om, at de to reality-deltagere var blevet kærester, har floreret længe.

Det er Maja Rabøl Kristiansen, der er Helenes udkårne.
Det er Maja Rabøl Kristiansen, der er Helenes udkårne. Foto: TV 2/Blu
Vis mere

Ikke mindst da de til Reality Awards sommerfest tidligere i år kyssede hinanden på den røde løber.

Men nu bekræfter de altså selv.

Ifølge Se og Hør – som har set videoen – fortæller Helene Jensen sin udkårne, at hun elsker hende.

»Jeg kan ikke forestille mig mit liv uden dig. Der er ikke nogen på den her jord, jeg har den her kemi med, som jeg har med dig,« siger hun til Maja Rabøl Kristiansen.

Og nu er det altså officielt. Maja og Helene fandt kærligheden. I hinanden.