Martin eller Morten?
Det var det store spørgsmål for 'Vild med dans'-dommer Marianne Eihilt, da hun fredag aften flere gange kom til at forveksle vært Martin Johannes Larsen med en af danserne. Se hans reaktion.
»Jeg kan heller ikke se forskel,« smiler Martin Johannes Larsen.
Fredag aften blev 'Vild med dans'-værten flere gange kaldt 'Morten' af dommer Marianne Eihilt – med henvisning til danseren Morten Kjeldgaard, der stod ved siden af.
»Jeg synes, det er fair nok,« lyder det efter showet fra Martin Johannes Larsen, der fortsætter:
»Det er fair nok, når Morten står ved siden af. Hvis Skinz havde stået der, så havde der måske været lidt for langt til Martin – men det er fair nok. Det kan være, jeg skal til at kalde hende for Margrethe.«
Er det første gang, at du bliver forvekslet med en anden?
»Ja, det er kun Marianne, der fucker lidt op i det – jeg kan godt lide det.«
I videoen øverst kan du se, hvad Martin Johannes Larsen skal bruge den næste uge på, inden 'Vild med dans' går live igen.