Tidligere har det blot lydt til B.T., at Rasmus Wallbridge ikke stiller op til interviews, da han forbereder sit nye liveshow.

Men nu giver hans manager sine første ord - for det passer altså ikke, når TV 2 siger, at komikeren har det »fint«.

Rasmus Wallbridge i TV 2-serien 'Alle elsker Rasmus', hvor han først til allersidste afsnit får afsløret, at alle har løjet for ham i fire måneder om den spillefilm, han troede, de var i gang med. Foto: Drive Studios/TV 2

Sådan lyder det i Politiken.

Her fortæller TV 2s programdirektør Dorthe Thirstrup til avisen, at hun hører, at Rasmus Wallbridge har det »fint« efter at have været uvildig hovedperson i tidens mest omdiskuterede TV 2-serie 'Alle elsker Rasmus', hvor han gennem fire måneder blev filmet med skjult kamera og bildt ind, at han var i gang med at opfylde sin drøm om at lave en spillefilm.

Men så rosenrødt hænger det altså ikke sammen, hvis man spørger Rasmus Wallbridges manager Jakob Riis.

»Fint er et relativt begreb,« siger manageren til Politiken og præciserer:

»Rasmus har det o.k. efter omstændighederne.«

Tidligere fredag kunne B.T. da også erfare, at Rasmus Wallbridge havde udtrykt sin utilfredshed med fupnummeret til flere kilder - herunder produktionen bag. Læs mere om det HER.