Rasmus Seebach på dybt vand: ‘Shit, kan jeg finde ud af det her’?
»Det er ret vanvittigt,« fortæller Rasmus Seebach, om den idé, der startede for fire år siden, og som har fået ham i kontakt med sine egne svære tanker.

»Det er ret vanvittigt,« fortæller Rasmus Seebach, om den idé, der startede for fire år siden, og som har fået ham i kontakt med sine egne svære tanker.

Rasmus Seebach har gennem mere end et årti været en af Danmarks mest populære popmusikere.
Men for fire år siden fik han en idé, der pludselig sendte ham i en anden retning, hvor han for første gang længe har været på reelt dybt vand.
»Det er vanvittigt at sidde her nu, og for fire år siden startede den der telefonsamtale - og så er det blevet til det her. Det er ret vanvittigt,« siger Rasmus Seebach.
B.T. møder ham til en pressedag på den kommende musical ‘Olivia - skyggedansernes hemmelighed’.
En musical, som Rasmus Seebach sammen med vennen og kollegaen Lars Ankerstjerne, er idémand og komponisten bag.
Det startede egentlig som en telefonsamtale mellem to venner.

Ankerstjerne ringede til Seebach med en idé om, at de skulle lave 'noget Thriller-agtigt', noget, der passede til højtiden Halloween.
»Så finder vi ud af, at Halloween er en meget kort periode, og måske er det heller ikke vigtigt, måske er det mere noget med frygt og at slippe fri af sin angst og frygt,« fortæller Rasmus Seebach.
De pitchede deres idé til Østre Gasværks teaterchef, som hurtigt var med ombord, og med på holdet kom også manuskriptforfatter Adam Price.
Det er blevet til en magisk musical om teenagepigen Olivia, der kæmper med angst efter tabet af sin mor.

Rasmus Seebach har en fin karriere som popsanger med stribevis af hits i bagagen og rigeligt med penge på kontoen.
Men det at kaste sig over noget helt nyt, har givet ham en særlig energi.
»Jeg elsker også at føle, at jeg er et sted, hvor jeg tænker: Shit, kan jeg det her? Det er også ret vigtigt for mig nogen gange at prøve at komme derud, hvor jeg ikke ved, om jeg kan bunde. Så føler jeg også, jeg rykker mig,« forklarer musikeren.
»Jeg synes også, at musicalgenren de sidste år har fået meget mere velfortjent anerkendelse, så det er også et super spændende sted som sangskriver at træde ind,« tilføjer han.

Seebach er kendt for sine popbaskere, der tit udspringer af hans eget liv. De handler om ofte om kærlighed, om smerte, og i hvert fald om ham selv.
I arbejdet med ‘Olivia’-musicalen og med et gennemgående tema om angst har han også trukket på sine egne erfaringer med det, han selv kalder ‘et krøllet sind’.
»Jeg er selv en fyr, der har et bøvlet, krøllet mærkeligt sind nogle gange, så jeg har været med på at bruge mig selv i sangene. Og det har været enormt givende for mig selv at sætte sig i et rum og skrive noget, der er så svært,« fortæller han.
»Jeg har også lært herre meget. Mest af alt har jeg lært, at det er vigtigt, vi taler om det,« siger Rasmus Seebach.

Og netop det med at tale om det, hvis man bøvler med tunge tanker, ja det er ikke noget, Seebach selv er vokset op med.
»Jeg er lidt fra den tid, hvor at hvis unge mennesker bøvlede med tankespind, så fik man hurtigt at vide, at så er du nok mærkeligt. Sådan er det ikke i dag, det er virkelig dejligt, at unge mennesker er gode til at tale om det svære,« forklarer han.
Men selvom Seebach har brugt sig selv og sine erfaringer, når han har skrevet numre til den kommende musical, så indrømmer han også, at det har været lidt befriende for en gangs skyld at være mere i baggrunden.
»Jeg behøver ikke 1:1 at skrive noget, der handler om den situation, jeg selv står i mit liv lige nu. Det er også enormt befriende at tage sig selv med ind i rummet, men det handler ikke om mig.«
»Det er et frirum, jeg virkelig nyder at være i.«
Det er hovedrolleindehaver Amanda Frederikke Traun, der spiller rollen som Olivia, og da B.T. taler med ham, har han netop set hende optræde med et af hans numre for allerførste gang.
Og det var en vild oplevelse, fortæller han.
»Jeg har i hvert fald grædt to gange her til formiddag, for jeg synes simpelthen, hun er fantastisk. Set er meget enestående, og koret er … hårene på mine arme rejser sig, så flot lyder det. Jeg er super stolt,« lyder det fra Seebach.