Rasmus Botoft i tårer for rullende mikrofoner
Rasmus Botoft har svært ved at holde tårerne tilbage under et podcastinterview.

Rasmus Botoft har svært ved at holde tårerne tilbage under et podcastinterview.

Midt under optagelser til et radioprogram bliver Ramus Botoft pludseligt rørt.
Den danske skuespiller og komiker får en klump i halsen og får tårer i øjnene.
I DR-podcasten 'Det sidste måltid' inviterer værten Lærke Kløvedal kendte danskere ind til en gennemgang af det hidtil levede liv og en middag, som var det gæstens – ja, sidste måltid.
Men det var nu ikke den hypotetiske snak om døden eller hans eftermæle, der fik Botoft øjne til at svie.
Det var derimod en snak om hans familie.
»Jeg har beskæftiget mig meget med at forstå, hvorfor min far blev så syg, og hvorfor min mor skulle dø så tidligt, fordi hun var så sund,« siger han i DR-programmet.
Han fortæller desuden, at hans far led af en psykisk sygdom, og at han har brugt meget tid på at forstå, hvorfor faren blev »manisk og mistede den.«
'Rytteriet'-skaberen mistede sine forældre for flere år tilbage, men det berør det ham stadig i dag.
Rasmus Botoft er søn af kunstformidleren Helge Botoft og underviser Mette Gudrun Botoft.
Han har i tidligere interview udtalt, at forældrene døde i for tidlig en alder.