Mikkel Kessler og hans hustru Lea Hvidt Kessler skulle tirsdag have holdt en stor fælle bogreception.
Nu har sidstnævnte meldt afbud.
Lea Hvidt Kessler er gravid med parrets fjerde barn, og nu er hun blevet syg, skriver hun på Instagram:
»Mikkel Kessler og jeg skulle have holdt fælles bogreception for vores nye bøger her til formiddag, som jeg virkelig har glædet mig til. Men jeg er nedlagt og er blevet beordret i seng for at passe på mig selv og vores baby. Øv øv øv.«
B.T. er til stede ved dagens bogreception i København, og her lyder det fra Lea Hvidt Kesslers forlag, at hun ligger derhjemme med høj feber.
Forfatter til Mikkel Kesslers bog, Peter Sloth, tilføjer:
»Hun har en baby i maven, så det er vigtigt at hun passer på sig selv.«
Mikkel Kessler udgav for nyligt sin selvbiografi 'Mikkel Kessler - Uden parader'.
Det er den, han i dag holder bogreception for, hvor det også var meningen, at Lea Hvidt Kessler skulle have reklameret for sin bog, romanen 'Hvem fanden er Alice?'.
