Det er ingen hemmelighed, at det kan være kompliceret når det kommer til dating og kærligheden.
Og det kan tv-personlighed Rachel Ellebye nikke genkendende til. Det løfter hun sløret for i podcasten 'Skål Søster' ifølge mediet Alt.dk.
»Datingverdenen er crazy, og man skal altid også være forsigtig. Nu er jeg jo single, jeg leder ikke efter noget aktivt, men dating i København er for skørt, for så møder man nogen, og så bagefter siger din veninde: 'Ej ham har jeg været sammen med',« lyder det fra Rachel Ellebye i podcasten.
Situationer som den ovenstående resulterer desuden i, at hun holder sig fra den potentielle date, uddyber hun ifølge mediet.
Når det kommer til at finde folk at tage på dates med, er Rachel Ellebye velbevandret på datingapps som Hinge og Tinder. Sidstnævnte er hun dog ikke ovenud begejstret for.
Hun mener mener nemlig, at Tinder er overvurderet og overfladisk, selvom det var på netop Tinder, at hun mødte sin seneste kæreste, Nicola, lyder det i podcasten.
Og sidder man håbefuld derhjemme og gerne vil invitere 'Årgang 0'-stjernen ud, er det ikke på Tinder, man skal finde hende.
For ifølge Rachel det datingappen Hinge, hun fremover vil benytte, hvis hun vender tilbage til datingapps.
Dels fordi, hun mener, at det virker mere seriøst, og fordi 'den nye borgmester i New York mødte sin hustru på Hinge,' lyder hendes forklaring.
Rachel Ellebye har været single siden 2022, og fortæller ydermere i podcasten, at hun ikke har travlt med at finde en ny kæreste.
