Problemerne kom væltende i Sofie Lindes sommerhus: Havde ikke købt det i dag
For fem år siden indledte tv-vært Sofie Linde og familien et omfattende projekt med at renovere en ejendom på Langeland.

For fem år siden indledte tv-vært Sofie Linde og familien et omfattende projekt med at renovere en ejendom på Langeland.

Tusindvis af tv-seere har fulgt med, når Sofie Linde og familien har brugt endeløse timer på at forvandle skrotejendommen på Langeland til et slot.
En ejendom, som familien næppe havde købt i dag, afslører tv-værten over for TV 2.
»Hvis vi havde pudset brillerne, inden vi første gang besøgte huset, så havde vi nok ikke købt det,« fortæller Sofie Linde til mediet.
Det viste sig nemlig, at huset gemte på en række svære udfordringer og mangler.
Selv forklarer Sofie Linde, at ægtemanden Joakim Ingversen og hende selv var i en lykkerus som konsekvens af den nye tilværelse som forældre.
Derfor var de ikke opmærksomme nok, da de læste tilstandsrapporten igennem.
Så da renoveringsprojektet blev skudt i gang for fem år siden, piblede problemerne frem.
Huset havde både sætningsskader, vandskader og huller i taget.
Om ikke andet er de mange skader endt med at gavne tv-optagelserne til TV 2-programmet 'Linde på Langeland.'
Sofie Linde fortæller desuden, at familien er taknemmelige for, hvordan sommerhuset er blevet.
'Linde på Langeland' vises på TV2 og TV2 Play.