Han har været mellem to til tre år om at tage beslutningen, men nu er det nu.

Efter 16. sæsoner som den ene del af 'Nak & Æd'-duoen går Jørgen Skouboe på pension. 

Siden 2010 har han sammen med kokken Nikolaj Kirk rejst rundt i ind- og udland og nedlagt dyr, som de efterfølgende har tilberedt og spist. 

Tirsdag aften er der premiere på første afsnit af den foreløbige sidste sæson, og når sidste afsnit bliver sendt på DR i løbet af efteråret, er det endegyldigt farvel til den populære tv-mand.

Faktisk har 72-årige Skouboe været ansat i Danmarks Radio siden 1977.

I et interview med dr.dk fortæller han, at det har været vigtigt for ham at kunne tage fat på et nyt kapitel i sit liv, mens han stadig har kræfter til det. 

Og selvom beslutningen om at stoppe ikke har været let, så indrømmer han, at de mange rejsedage i forbindelse med optagelserne efterhånden er blevet for hårde for ham. 

Derfor er programmerne de senere år mest foregået i Norden og i Danmark. 

»Vi kan jo ikke blive ved med at skyde en and eller et rådyr; der skal en ny vinkel til. Og jeg skal jo stoppe på et tidspunkt. Jeg nærmer mig 73, så der skal også åbnes en ny dør, mens jeg stadig er frisk,« forklarer Jørgen Skouboe.

I stedet vil han bruge tiden på venner og sine børnebørn. 

Og så vil han også besøge en børnehave, der har inviteret ham på frokost for at sige tak for, at de har set med.

'Nak & Æd' fortsætter i et endnu ukendt format. 

Det er dog ifølge DR stadig uvist, om kommen Nikolaj Kirk fortsætter.