Pilou Asbæk sælger sin luksuslejlighed


Pilou Asbæk og hans hustru Anna Bro har sat deres luksuslejlighed i hjertet af København til salg.
Det oplyser boligportalen Boliga, der tilføjer, at de står til en imponerende gevinst, hvis salget går igennem til den ønskede pris.
Siden 2017 har den kendte skuespiller og hans hustru boet i en 170 kvadratmeter stor fem-værelseslejlighed på Christianshavn i det indre København.
Dengang gav de 9,4 millioner kroner for lejligheden, men nu har de sat den til salg for 14,8 millioner kroner.

Lejligheden har ifølge Boliga både altan og elevator, så man slipper for at tage trapperne.
Arbejdsmæssigt er Pilou Asbæk for tiden blandt de nominerede til den årlige danske filmpris 'Svendprisen' for sin rolle i krigsdramaet 'Når befrielsen kommer'.