Julen er for mange en tid fuld af traditioner.

Men for Pia Kjærsgaard bliver det i år slet ikke som tidligere, hvor hun har haft for vane at være vært den 24. december.

Det fortæller den tidligere partistifter til alt.dk. 

»Det kan være, at vores datter holder det, og det er helt usædvanligt for mig. Så er det første gang, jeg ikke selv skal holde jul. Men det bliver måske meget rart,« siger Pia Kjærsgaard og tilføjer: 

»Det må være et typisk tegn på, man er ved at blive gammel, at ens børn begynder at holde jul for en.«

Hun fortæller videre, at hun er et ægte julemenneske, men at det i år flasker sig sådan, at flere familiemedlemmer holder jul andre steder.

Alligevel glæder hun sig over at holde fri efter et langt og intenst kommunalvalg i november.

På sin Instagram deler hun også, at juleaften ikke bliver holdt derhjemme i år – og det er angiveligt gået ud over størrelsen på juletræet.