Influenceren Philine Roepstorff er højgravid og venter sit andet barn sammen med fodboldspilleren Jacob Bruun Larsen.

Men alt er desværre ikke ren babylykke i den lille familie for tiden.

Det afslører hun i et ærligt opslag på Instagram, hvor hun åbner op om en tung og udfordrende periode:

'Jeg føler mig stor, tung og træt. Men mere end noget andet har jeg på det seneste følt mig lidt trist og overvældet af følelser, skriver hun i opslaget.

Her uddyber hun, at helbredsproblemer hos hendes allernærmeste fylder ualmindeligt meget i hverdagen:

'Det føles som om, at alt var så godt for bare et øjeblik siden, og så tog livet pludselig en drejning,' skriver hun og fortsætter:

'Vi har haft en rigtig svær tid i familien for nylig, hvor flere af dem, vi elsker, kæmper med helbredet på samme tid. Det har været utrolig meget at rumme følelsesmæssigt.'

Det hårde forløb har lagt en mærkbar dæmper på humøret hos influenceren, der inderligt krydser fingre for lysere udsigter:

'Livet er virkelig skrøbeligt, og tingene kan ændre sig så hurtigt. Jeg håber bare på bedre tider – og det meget snart.'

Philine Roepstorff og Jacob Bruun Larsen har dannet par siden 2021. 

Tilbage i august delte parret den muntre historie om, hvordan de i fuldskab kom til at afsløre graviditeten over for offentligheden.

Det kan du læse mere om her.