»Jytte føler, hun er på en sky, som nok snart flyver til himmels.«

Sådan skriver skuespiller Peter Mygind om sin mor, Jytte Abildstrøm, som er blevet indlagt på hospice.

Nyheden om den 90-årige skuespillerinde og teaterleders indlæggelse kom frem fredag hos Her&Nu.

I en skriftlig udtalelse til B.T. udtaler Peter Mygind, at familien holder tæt kontakt:

»Jytte er på hospice tæt på os, så jeg, resten af familien og hendes mange venner kan holde hende i hånden hver dag,« lyder det.

»Jytte og vi er dybt taknemmelige for, at der findes hospice i Danmark. Jytte får den bedste pleje af det mest omsorgsfulde personale, man kan forestille sig.« 

Jytte Abildstrøm fyldte 90 i marts.

Bag sig har hun en lang og ikonisk karriere med roller i film som Hannibal og Jerry, Sommer i Tyrol og Flyvende farmor.

Hun har også spillet med i Cirkusrevyen. 

Tidligere på året blev hun hædret med sin egen flise på Frederiksberg.

Teaterflisen 2024, Frederiksberg Peter Mygind Jytte Abildstrøm
Teaterflisen 2024, Frederiksberg Peter Mygind Jytte Abildstrøm Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Her var hendes søn, Peter Mygind, også sammen med hende på scenen.