Michael fra 'Gift ved første blik' har været på tv før.
Men han er ikke den eneste af årets deltagere, som tidligere har stået foran kameraerne.
Også Pernille har før deltaget i et tv-program, og dengang havde det også en smule at gøre med et bryllup.
Det skriver Billed Bladet.
»Tilbage i 2007 skulle jeg giftes, og i den forbindelse medvirkede jeg i et quizprogram, hvor jeg vandt 150.000 kroner. Hele showet handlede om, at jeg var den her bridezilla-type, der havde købt brudekjolen, før jeg overhovedet var blevet friet til. For det havde jeg. Endda året før, hvor jeg var højgravid og slet ikke kunne prøve den. Jeg måtte bare have den,« fortæller hun til ugebladet.
Programmet var '1 mod 100', der havde den tidligere landsholdsmålmand i fodbold Peter Schmeichel, som vært.
Her kæmpede én mod 100 andre på paratviden, og det gjorde Pernille altså ganske godt.
Og pengene var med til at sikre det bryllup, som hun og eksmanden drømte om.
Den her gang skulle der knap så mange penge til, da det som bekendt er DR, der har finansieret brylluppet med Pernille og Martin i årets 'Gift ved første blik'.
Vil du have meget mere sladder? Så er skal du høre Danmarks bedste sladder-podcast, 'Det, vi taler om', lige her: