Når realitystjernerne Philip May og Simone Hvenegaard skal giftes, får Rikke Gøransson, der er vært på tv-programmet 'Paradise Hotel', en helt særlig rolle.
Det skyldes, at parret mødte hinanden under optagelserne til tv-programmet i 2016.
Sidste år var Philip May på frierfødder under finalen i tv-programmet 'Vild med dans' – og nu er bryllupsplanlægningen altså i fuld gang.
I tv-serien '20 år med Paradise' taler realitystjernen sammen med Rikke Gøransson om det kommende bryllup, hvor der skal være et helt særligt tema.
»Der skal være mexicansk tema, og jeg håber, du har tid på dagen til at komme og lave en tale eller være toastmaster. Det vil være prikken over i’et. Det kunne være – du kan jo tænke over det,« siger Philip May i programmet.
Udtalelsen kom dog ikke som en overraskelse for Rikke Gøransson, der allerede har sagt ja til tilbuddet.
Det er dog ikke kun tv-værten, der er inviteret med.
For Philip Mays gode ven fra programmet, Lenny Pihl, har også fået en invitation.
Dog regner realitystjernen ikke med, at vennen kommer til tiden, da han konsekvent kommer for sent.
