Den tidligere reality-deltager Rosa Hatting er »out and about.«

Sådan beskriver hun selv sit datingliv, da B.T. lørdag møder hende til PixelTVs event på Comic Con.

Og da spørgsmålet lyder på, hvorvidt der er en ny fyr inde i billedet, så kommer Rosa Hatting med noget af en afsløring:

»Hvem siger, at det skal være en fyr?« siger hun og uddyber:

»Jeg er jo demiseksuel (seksuel orientering, hvor man kun tiltrækkes seksuelt af personer, man har en tæt følelsesmæssig relation til, red.).«

Rosa Hatting slår samtidig fast, at hun i øjeblikket dater en kvinde, og at de tager det »meget stille og roligt.« Det er dog ikke første gang, at Rosa Hatting har datet en kvinde.

Tilbage i 2024 datede hun nemlig en anden deltager fra 'Paradise' - nemlig Louise Hjort.

Selvom flere på internettet har forsøgt at gætte, hvem det er, Rosa Hatting dater, så må hun desværre skuffe. For det er endnu ikke lykkedes folk at gætte, hvem den nye flamme er.

Rosa Hatting slår dog fast, at hun stadig er single, og at det hele stadig er meget nyt.

Hvordan er det at date, når man er et kendt ansigt?

»Personligt har jeg været meget bange for at date nye. Jeg er jo lige blevet single. Men jeg kan jo ikke holde mig selv tilbage for at finde kærligheden, hvis den endelig kommer,« siger hun og fortsætter:

»Men jeg tager det skridt for skridt. Jeg synes altid, at det er vigtigt, at man skal finde sig selv, før man finder andre. Men man må jo gerne hygge sig.«

Det er blot få måneder siden, at Rosa Hatting og hendes ekskæreste Emilio Kruse slog op i sommeren 2026.

Den tidligere reality-deltager kan dog berette, at hun i dag er glad for det sted, hvor hun er i sit liv, og at hun ikke har nogen præference, når det kommer til dating.

»Det, jeg kan lide, det er den gode energi, og hvis den er der, så er den der,« lyder det.