Oliver Bjerrehuus har tre børn med den tidligere forsidefrue Gunnvør Dalsgaard.

Men den 50-årige tidligere model indrømmer gerne, at han ikke længere ser sine børn – og at han for nuværende har givet helt op på at få det til at ske.

Oliver Bjerrehuus til 'Vild med dans' i København, fredag den 24. oktober 2025. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 
Oliver Bjerrehuus til 'Vild med dans' i København, fredag den 24. oktober 2025. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 

»Jeg elsker dem og vil rigtig gerne se dem. Jeg håber, de vil se mig en dag,« siger Oliver Bjerrehuus, da B.T. møder ham på den røde løber til 'Vild med dans knækker cancer'.

»Jeg har været i Familieretshuset i 12 år og haft så mange advokater, og egentligt også vundet ting, men der sker ikke rigtigt noget. Så jeg har ikke rigtigt råd til flere advokater,« indrømmer han ærligt.

Til B.T. understreger Gunnvør Dalsgaard efterfølgende, at Oliver Bjerrehuus »har ret til samvær hver anden lørdag til søndag med sine to yngste børn«.

»Men han har forsømt at hente dem til samvær siden marts 2024, hvor han selv aflyste på grund af påstået tandrodsbetændelse. Siden har han ikke taget initiativ til at overholde samværet,« lyder det fra forsidefruen.

ARKIVFOTO. Oliver Bjerrehuus og ekskæresten Gunnvor Dalsgaard har tre børn sammen, men forholdet er ikke godt i dag mellem de to.
ARKIVFOTO. Oliver Bjerrehuus og ekskæresten Gunnvor Dalsgaard har tre børn sammen, men forholdet er ikke godt i dag mellem de to. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Ikke mindst præciserer hun, at sagen i Familieretshuset 'kun' har varet 9 år, og ikke 12 år som Oliver Bjerrehuus påstår, samt at »han ikke har 'vundet' noget«.

Gunnvør Dalsgaard har ligeledes tidligere udtalt, at hun gerne ville have haft, at Oliver Bjerrehuus så deres børn, 15-årige Sigga, 12-årige Hanna og 8-årige Hugo.

Hun mener fortsat, at det manglende samvær skyldes, at Oliver Bjerrehuus ikke har overholdt de aftaler, der har været om at besøge sine børn, for han »kunne bare have hentet dem«.

Men ifølge Oliver Bjerrehuus har både ekskæresten og systemet altså været imod ham i forhold til at se deres fælles børn.

»Måske en skønne dag. Men jeg har givet op,« indrømmer den 50-årige tv-personlighed. 

»Jeg har simpelthen sagsmapper, der er så store. Og jeg vil bare gerne se dem. Jeg har siddet derinde i mange år, og det liv, det har budt mig, det er ærligt krænkende. Så jeg er nødt til at give slip for ikke at tabe mig selv i det.«

I stedet fokuserer Oliver Bjerrehuus nu på sit nye liv med kæresten Sofie Amalie Elkjær.

Og her kunne der faktisk også godt ske at udspringe en ny familie fra, for den 25-årige Kristendemokraterne-kommunalpolitiker er »rigtig skruk«, fortæller han.

»Jeg har sagt, at når hun er 25, så må hun bestemme,« lyder det kryptisk fra Oliver Bjerrehuus.

Han tænker dog på, at han med sine 50 år bliver en gammel far, lyder det. Følg med i B.T.s liveblog fra 'Vild med dans' HER.