Özlem Cekic bryder sammen på tv: 'Jeg kan næsten ikke trække vejret'
Den tidligere SF-politiker fortæller i 'Mors dreng' om den frygt, hendes børn ikke kender til. Undervejs bliver det for meget.

Den tidligere SF-politiker fortæller i 'Mors dreng' om den frygt, hendes børn ikke kender til. Undervejs bliver det for meget.

Der er noget, Özlem Cekic ikke fortæller sin søn Yusuf.
Noget, der gennem flere år har skabt en frygt hos den tidligere SF-politiker, og som stadig fylder, når sønnen bevæger sig ud i verden på egen hånd.
Det kommer frem i DR-programmet 'Mors dreng', hvor man følger fem sønner og deres mødre, mens sønnerne er på vej fra drengelivet og ind i voksenlivet.
»Når jeg som kvinde og som minoritet blander mig i den offentlige debat, så får jeg mange hademails, og jeg får også trusler. Men jeg siger det ikke til dem. Yusuf ved det ikke,« fortæller hun.
Og netop derfor er det ikke helt let at give slip, forklarer hun. Det bliver særlig tydeligt, da Yusuf skal på Roskilde Festival, hvor hun insisterer på én bestemt regel.
Hvis han får brug for hjælp, skal han ringe til hende. Uanset om det midt om natten.
Her spørger den 17-årige, om han da ligefrem ligner et nemt mål, mens han påpeger, at han altså gerne vil behandles som en voksen.
Men Özlem Cekic står fast: Reglen er ufravigelig. Psykopater findes overalt – så hvorfor skulle de ikke også være på Roskilde Festival?
»Jeg kan næsten ikke trække vejret, hvis jeg ved, de står på en togstation alene, og det er den periode, hvor jeg får mange hademails.« siger hun.
Hun er dog godt klar over, hvordan hendes bekymring kan se:
»Udefra vil folk tænke: 'Åh, en indvandrermor. Er det negativ social kontrol?',« siger hun med knækket stemme og tårer i øjnene.
»Det er bare noget helt andet, som fylder hos mig«.
Tidligere på året vakte eks-politikeren stor opsigt efter drabet på en 16-årig i Roskilde, hvor hun koblede sagen til debatten om dansk alkoholkultur. Læs mere HER.