Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, blev fremstillet som en helt, da han i sidste uge reddede historiske malerier ud fra en brændende børs. Men medierne har været lige lovligt benovede, mener journalist Nynne Bjerre Christensen
»Jeg synes bestemt, at der er nogle kritiske spørgsmål, der skal stilles til Dansk Erhverv, som vi ikke har fået taget hul på endnu.«
Sådan lyder det fra journalist Nynne Bjerre Christensen i B.T.s mediepodcast Q&CO, en podcast som hun også mener, har været for »venlig« i sin dækning af branden på Børsen.
»Du plejer jo ellers nok at kunne stikke gaflen ind mellem ribbenene, hvor det gør ondt. Så det undrede mig lidt«, fortæller Nynne Bjerre Christensen til Henrik Qvortrup, vært på Q&CO.
Men hvilke spørgsmål mener hun, at medierne har forsømt? Og er medvært Mona Juul, formand for De Konservative, enig i Nynne Bjerre Christensens kritik?
Det kan du høre 27 minutter inde i episoden. Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder:
Podcast
'Vi politikere kan ikke holde os væk' - med Mona Juul
Hvad var egentlig formålet med statsministerens udmelding om hadbeskeder på sociale medier? Var det et dybfølt ønske om at tage livtag med problemet - eller handlede det bare om personlig profilering? Det spørgsmål kickstarter vi denne uges Q&CO med, hvor De Konservatives nyvalgte formand Mona Juul er medvært. I godt politiker-selskab tager vi en runde om politikernes optrædener på sociale medier med et fokus på en helt særlig Christiansborg-disciplin. Det skal også handle om sidste uges dækning af branden på Børsen, hvor de kritiske spørgsmål til Dansk Erhverv - endnu - er udeblevet. Journalist Nynne Bjerre Christensen rejser dén kritik inden Frederik Vad (S) kommer i studiet med en kritik af P1 Morgen, som han - i kølvandet på den debat han selv har startet - kritiserer for at være partisk, når det handler om udlændingepolitik. Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Mona Juul, formand for De Konservative Gæster: Ole Birk Olesen, finansordfører (LA) Rasmus Stoklund, politisk ordfører (S) Benjamin Rud Elberth, digital direktør hos Operateas Nynne Bjerre Christensen, journalist Frederik Vad, udlændinge- og integrationsordfører (S) Michael Alsen, redaktionschef for P1 Morgen og P1 Orientering Producer: Maria Asmine Dam og Kasper Riising