Hun var kun 17 år, da hun gjorde det første gang. Solgte sin krop. Og det blev ikke den sidste.
»I dét øjeblik han giver mig de penge, er det mig, der er i kontrol. Han er afhængig af mig, og det er mig, der bestemmer, hvordan de ting, der skal ske, kommer til at foregå.«
Sådan beskriver 47-årige Nynne Frederiksen mødet med sin første kunde på et bordel udenfor Frederikshavn.
Og i sin nye bog 'I seng med eliten' løfter hun dynen for en lang række af de efterfølgende. I omegnen af tusind, som hun selv anslår, at hun har betjent i sit liv som luksusluder og escortpige.
Hvor hun gennem 10 år spredte ben for en række af samfundets spidser. Toppolitikere. Religiøse overhoveder. Forretningsmænd. Sportsstjerner. Musikere. Komikere. Rockere.
Som var villige til at betale store summer for at få dækket deres behov. Af varierende karakter.
Blot 24 år gammel, havde Nynne Frederiksen med sine store bryster, lange lyse hårextensions, en struttende røv og 'den perfekte suttemund' helt bogstaveligt bollet sig til toppen.
Omend det til tider også var akavet. Som for eksempel da hendes yndlingskomiker – Danmarks bedste, kalder hun ham – troppede op på bordellet. Og bad om at blive taget bagi med en sort dildo.
»Det kunne jeg dæleme næsten ikke gennemføre uden at skrige af grin, og den eneste grund til, at jeg alligevel gjorde det, var, helt ærligt, at jeg synes, at han var sej nok til at fortjene lidt 'special treatment',« skriver hun i bogen og lægger ikke skjul på, at det – trods det eksklusive klientel – var første og eneste gang, hvor hun selv var på røven over at betjene én, hun selv var stor fan af.
Komikeren blev en af hendes faste kunder. Omend dét fra da af var slut med at se hans shows.
I bogen fortæller hun også om sine år på Anni Fønsbys luksusbordeller, A-gruppen, hvor hun efter endt arbejdsdag kunne trække i tøjet og stikke mellem 6.000 og 7.000 i lommen.
Den tidligere bordelmutter beskriver hun som 'omsorgsfuld men businessminded' og arbejdede såvel på bordellet på Østerbro i København, som i Ringsted og i en filial i Norge.
Omkring 60.000 kroner om måneden tjente Nynne Frederiksen i de år.
Trods en barndom og opvækst med svigt og overgreb, kalder Nynne Frederiksen i en årrække da også sig selv for en lykkelig luder.
Trives med jobbet og den magt hun føler, at hun har over mændene. Mener, at mange koner og kærester selv er ude om, at deres mænd opsøger sådan én som hende.
Men at mænd og deres lyster kan være en mundfuld for meget, erkender Nynne Frederiksen også efter flere år i 'stalden' hos Anni Fønsby, hvor specielt én kundes fetich nærmest får hende til at kaste op.
Hans ønske består nemlig i, at pigerne på bordellet samler de fyldte brugte kondomer i en plastik kurv, som kunden så drikker.
»Fy for satan,« skriver hun i bogen.
Efterfølgende valgte hun at blive escortpige og havde flere stamkunder i 'butikken'. Nogle så eksklusive, at Nynne Frederiksen blev bedt om at underskrive en tavshedskontrakt.
Efter 10 år som prostitueret sagde Nynne Frederiksen stop. Havde helt bogstaveligt nået mæthedspunktet.
Siden er hun blevet mor. Har fundet kærligheden, nyder at være bodegamutter i Randers, og håber, at verden kan rumme hende og hendes historie.
'I seng med eliten' udkommer på Politikens Forlag 20. august