Nu er det endelig officielt: Thor Farlov er optaget
Musikeren har aldrig haft det bedre, fortæller han.

Musikeren har aldrig haft det bedre, fortæller han.

Den danske sanger og charmør Thor Farlov svæver i øjeblikket på en lyserød sky.
Han er nemlig smaskforelsket i en kvinde, som han nu danner par med.
Det bekræfter han overfor Se og Hør, som møder ham fredag aften til P3 Guld.
»Jeg tror helt ærligt aldrig, jeg har haft det bedre, end jeg har det lige nu. Jeg har en meget sød kæreste, og hun betyder rigtig meget. Hun er en del af den balance, jeg har fået i mit liv,« siger den forelskede Thor Farlov til mediet.
Han ønsker dog at holde kærestens identitet for sig selv, fordi han gerne vil passe på det nye forhold.
Mange unge piger og drenge har uden tvivl haft plakater af 'Alt det'-sangeren hængende på teenageværelset, efter han og den anden halvdel af City Bois brød igennem i X Factor i 2015.
Siden da er han og Anthon Edwards gået hvert til sit og gået solo med deres egne musikprojekter.