For nylig kom det frem, at Søs Egelind har trukket sig fra Tivoli Revyen, der har premiere i starten af juni.Hos konkurrenterne på Bakken er man selv i fuld gang med at klargøre årets Cirkusrevy. Da B.T. spørger Niels Olsen, om han prøvet, at en revy-kollega sprang fra så tæt på premieren, svarer han først:»Nej, det har jeg ikke prøvet. Det er jo et nyt hold og et nyt koncept. Jeg må indrømme, at jeg ved simpelthen ikke noget om det, andet end at vi har fået nyheden og set pressemeddelelsen, hvor det lyder som om, der ikke har været helt afstemt forventninger til, hvordan man skal lave det.«Han fortsætter:»Og det er jo afsindig vigtigt. Delvis er kemien på holdet afsindig vigtig, fordi man skal være i det her kreative rum sammen.«Niels Olsen uddyber:»Vi har jo samme tid til at lave en cirkusrevy, som man har til en teaterforestilling, hvor man møder op, og så er der et manuskript – vi har bare ikke noget manuskript, når vi møder. Så der skal vi først til at finde ud af, hvordan vi åbner, om der skal være noget med Trump osv.«Ville du gå i panik, hvis en af dine kollegaer sprang fra halvanden måned før premieren?»Haha, altså jeg har jo lavet det før. Vi har været i det så mange gange, så vi kender bølgerne i det. Og vi har en stab af garvede revyforfattere og komponister, som man kan tage fat i.«Niels Olsen opremser de mange ting, man skal have styr på før en premiere og tilføjer så:»Det er jo selvfølgelig lidt stressende i begyndelsen, men når der så er gået tre uger, så kører det bare.«Cirkusrevyen, der har premiere 8. maj består i år af skuespillerne Merete Mærkedahl, Mads Knarreborg, Magnus Haugaard, Bodil Jørgensen og altså Niels Olsen.Tivoli Revyen, der har premiere 5. juni består efter Søs Egelinds afbud af Linda P, Kurt Ravn og Thomas Warberg.Du kan læse mere om Søs Egelinds afbud HER.