Radiovært og dj Nicholas Kawamura annoncerede for en måned siden, at han og hustruen Trine skulle være forældre for tredje gang.

Nu har den 42-årige radiovært så afsløret, at parret skal være forældre til endnu en lille pige.

Det sker i et opslag på Instagram i anledningen af kvindernes internationale kampdag.

'1. kvindernes internationale kampdag 2018. 2. Roberta Sommeren 2022. 3. Ooooog (ta-daaa!) endnu en pige på vej i vores familie,' skriver han i opslaget.

Den 42-årige dj og radiovært medvirkede i efteråret i 'Vild med dans', hvor han måtte se sig stemt hjem efter første program, men nederlaget blev vendt til noget positivt, da familien Kjæ/Kawamura havde besluttet sig for at tage på ferie.

Og det var efter netop denne ferie, at Nicholas Kawamura lykkeligt kunne afsløre, at parret ventede endnu et familiemedlem.

Sammen har Trine Kjær og radioværten datteren Roberta, der kom til verden i 2017, og sønnen Robin, der blev født i 2020.

Nicholas Kawamura og Trine Kjærs kommende datter ventes at komme til verden om fire måneder og vil dermed være en sommerbaby.