Niarn udskyder sin landsdækkende turné.

Årsagen et, at det er blevet nødvendigt for den 44-årige 'Dobbelt A'-rapper, at han får transplanteret en ny nyre.

Det fortæller Niels 'Niarn' Roos selv i en pressemeddelelse.

»Nu går den ikke længere. Min krop er slidt ned af sygdommen, og jeg kan ikke spille flere koncerter, før jeg får en ny nyre via en transplantation,« skriver Niarn.

Heldigvis er fremtidsudsigterne gode for rapperen, der for to år siden fik at vide, at en autoimmun sygdom havde nedbrudt hans nyrer, og sendte ham i dialyse.

Niels 'Niarn' Roos afventer en ny nyre i 'løbet af efteråret'.

»På den anden side af nytåret, skulle jeg gerne være (næsten) så god som ny,« lyder det.

Af samme årsag har Niarn også udskudt sin såkaldte 'Himmelfarten'-turné til et endnu ubestemt tidspunkt næste år.