Han har trodset den før. Døden. Været tæt på flere gange, men – som han selv jokede – sendt hjem af Vorherre med et ‘niks, det er ikke tid endnu’. Hvilket han var taknemmelig for. Men denne gang smækkede Gud ikke døren i.
Rocklegenden Peter Belli er død. 79 år gammel.
'Der er med stor sorg, vi må meddele, at vores elskede mand, pappa, dadi og svigerfar, Peter Belli er gået bort. Efter længere tids sygdom er han den 8. juni 2023 sovet stille ind med de nærmeste omkring sig,' lyder det fra hans knuste familie.
19. juni kunne han have fejret sin 80-års fødselsdag. Og der havde været masser at fejre, for det har ikke skortet på store og vilde begivenheder i hans lange liv, som tog sin begyndelse i Kiel. Hvor hans far – en fransk krigsfange – var tvangsarbejder.
Kort efter at lille Peter kom til verden, valgte hans mor heldigvis at flytte hjem til Danmark, hvor hun fik arbejde i det omrejsende Cirkus Belli og her forelskede sig i ham, der skulle give Peter det unikke efternavn. Fritz Belli.
Måske var det her, at kimen blev lagt til en lang karriere inden for showbiz.
I hvert fald var han kun ni år gammel, da han begyndte at spille musik og var stadig kun en stor skoledreng, da han i Gammel Holte ungdomsklub kom med i sit første orkester, The Rainbows.
Men rigtig fart tog det for alvor, da han som 21-årig i 1964 blev forsanger i pigtrådsgruppen Les Rivals og snart havde gjort sig så bemærket – ikke mindst hos de unge piger, der dånede over ham for et godt ord – at bandet måtte tage navneforandring til ‘Peter Belli og Les Rivals’, eller i folkemunde 'Peter Belli og rivalerne'.
Han var – som det udtrykkes på hans egen hjemmeside – ‘en af de virkelige pionerer i dansk rock. Og blev ‘med sit lange hår og en af scenens mest markante stemmer et af tidens største idoler og nærmest identisk med det, man dengang kaldte pigtråd.’
I et interview fortalte Peter Belli, hvordan bandet – der nærmest var lige så populære som The Beatles og Rolling Stones – under en turné i Finland, blev bestormet af hysteriske piger, mens de finske drenge så dem som en trussel, der ville stjæle deres piger. Derfor skulle de have tæsk.
»Det var første gang, jeg har været bange på en scene,« sagde han ligeud og forklarede, hvordan drengene havde blylodder i bælterne og lavede lassobevægelser med dem mod bandet på scenen.
»De kom hen imod os, og Josef, vores chauffør, kom løbende og råbte »Kom! Kom ud i bilen! NU!« Anlægget lod vi stå, og så kørte vi som ind i helvede.«
»Vi skulle bare hjem til Danmark igen. Hvad fanden skulle vi komme og stjæle deres piger for?«
De år var skelsættende for Peter Belli.
Ikke alene udkom dét, der blev hans signatur – hittet ‘Ulven Peter’ i 1966. Han blev også anholdt af Københavns narkopoliti for at have indtaget hash og måtte tilbringe 30 dage i Kolding arrest.
Men frem for alt var det årene, hvor han mødte sit livs kærlighed. June.
»Jeg mødte hende, da jeg var i Løgumkloster og køre dødsdromen. Der var sort af mennesker, og der kom en pige gående, som jeg fik øje på lige med det samme.«
»Hun lod, som om hun ikke så mig, men jeg vidste, at hun gik en omvej for at se ham den langhårede Peter Belli med motorcyklen,« har han tidligere fortalt om det magiske møde i 1965 med sandsigersken Korinthas datter.
»Tænk dig, du har en million piger foran dig, og pludselig er der en, der siger knips og sætter sig i din krop og sjæl. Først faldt jeg for hendes skønhed og bagefter for hendes sjæl.«
Året efter at dødsdromen havde ført dem sammen, friede han.
»Jeg lagde mig på knæ, kyssede hendes hånd og gav hende gaven. Så lagde hun to og to sammen. Hun fik våde øjne og smilede det mest vidunderlige smil. Derpå gav hun mig et langt kys,« har han tidligere fortalt til Berlingske.
9. august blev de efter mange og tunge sværdslag med biskoppen gift ved et romantisk udendørs bryllup i 'Bethlehemsskoven', Nordsjælland.
»Til ceremonien førte papa sin datter op til mig. Afleverede hende og … det var meget, meget smukt. Smukt og romantisk. June og jeg knælede foran præsten. Det var så smukt, du tror, det er lyv,« beskrev han det.
Måske var det familielivet, der trak i ham. Drømmen om at lave noget, der var foreneligt med at have fundet kærligheden.
I hvert fald sadlede Peter Belli pludselig og uventet om. Satte den snerrende ulv i bur og indledte en lang og succesfuld karriere som dansktopsanger.
Altid med sin June ved sin side.
Det var også sammen med hende, at han i ti år var bingovært på tv. Og med hende, at han fik sine tre børn Chano, Michel og Natasja.
I takt med at de blev større, åbnede døren til buret sig lige så stille igen. Og i slutningen af 1980erne var ulven Peter tilbage. Mere moden, lettere grånende. Men med lige så stor gennemslagskraft. Og dér blev han. Lige indtil 2017.
»Jeg bliver nødt til at stoppe. Det slider for meget på min krop, og jeg stopper, fordi det er nødvendigt. For at overleve. Jeg har ikke lyst til at falde død om på scenen. Det er ikke det, jeg vil,« som han sagde til B.T. i et af sine sidste store interview om sin afsked fra scenen.
Som også var fyldt med vemod.
»Når jeg for alvor begynder at tænke på det, så er jeg bange for, at jeg begynder at græde. For stemmen er der stadig, og det er kun ham deroppe, der kan tage den fra mig,« tilføjede han og omtalte også de gange, hvor det havde været lovlig tæt på.
Blandt andet da han i 2013 fik en blodforgiftning, som angreb de indre organer og førte til, at han i seks dage svævede mellem liv og død.
»Jeg var væk herfra i seks dage. Jeg var oppe hos Vorherre, men så sagde han: ‘niks, ned med dig igen. Det er ikke tid endnu’. Det har jeg takket ham for mange gange siden,« fortalte Peter Belli.
Dengang slap han. Nu gik den ikke længere. Og måske var han klar over det.
I hvert fald udsendte han tidligere i år en single sammen med sin yngste søn, Michel, og hans band Den syvende søn. Som ganske enkelt bar titlen ‘En sidste sang’.
‘Når lyset brænder ud / og natten den bliver ved / og takten går i stå / så er det helt okay / for publikum var med / og stemningen var høj og sættet det var langt / der er altid en sidste sang.’
Efter mere end 40 album og hundredtusindvis af kilometer på landevejene har ulven Peter sunget den. Sin sidste sang. For June. Chano. Michel. Natasja. Svigerbørn og børnebørn. Og alle os andre.
