Gennem hele livet kørte han sine egne veje. Sine helt egne veje. O æ motorvej. Men nu har han kørt på den sidste. Taget den frakørsel, de færreste af os har lyst til at vælge.
Troubadouren, anarkisten og kunstneren Johnny Madsen er død. 73 år gammel.
Dermed bliver der tomt på landevejene. Stille på scenen. Fattigere på væggene. Længere mellem grinene. For det var alt dét, Johnny Madsen kunne.
Var hans liv et af de lærreder, som han brændte lige så meget for som musikken, er der nemlig ingen tvivl om, at det ville være et orgie af farver. Iblandet frækhed. Kant.
Og humor. Som han besad i metermål.
»Lige meget hvor sort livet er, så er der altid lys i køleskabet,« lød et af hans guldkorn.
Johnny Madsen kom til verden i Thyborøn dengang, hvor mødre var hjemmegående, og søndagen blev brugt på kirkebesøg i stadstøjet.
Dét tøj som Johnny Madsen hadede, og som fik ham og hans lillebror til at længes efter mandagen.
»Ikke fordi vi skulle i skole, men så kunne vi få terylenebukserne af,« som han sagde til Kristeligt Dagblad.
Eget band som 13-årig
Ligesom bukserne var skolen dog også noget, der skulle overstås. For Johnny Madsen kedede sig bravt.
»Et år havde jeg 60 eftersidnings-timer på bare tre måneder,« fortalte han ikke uden stolthed til Jyllands-Posten.
Anderledes var det med musikken, som tidligt kom ind i hans liv.
Allerede som 13-årig havde Johnny Madsen sit eget band Popboys, som fik deres helt store gennembrud i Thyborøn, da de en sommer blev spurgt, om de ville optræde i Pallis Tivoli.
En gnist blev tændt i ham.
Før drømmen kunne realiseres, skulle Johnny Madsen dog ironisk nok lige omkring lærerseminariet. Som han rent faktisk færdiggjorde. Selvom han tre gange dumpede i faget musik.
Ved siden af spillede han med de lokale bands Rumlekvadrillen og La Porta Band, og i 1982 debuterede Johnny Madsen som solist med ‘De tørre er de bedst… men våde er de flest’, som hittet ‘Æ kør’ o æ motorvej’ stammer fra.
Seks år senere fik han sit store folkelige gennembrud med ‘Udenfor sæsonen’. 37 år gammel.
»Dagen efter, at jeg havde været på tv-skærmen for 2,5 millioner seere, kiggede alle så intenst på mig, at jeg uvilkårligt kiggede ned for at se, om lynlåsen var gået op,« fortalte han Jyllands-Posten.
Men rystede også lidt på hovedet. For hans drivkraft var en anden. Nysgerrighed og fordybelse.
»Berømmelse og salgstal er sidegevinster.«
Levede rock'n'roll livet
Hans stemme gav genlyd af alle de smøger, han havde røget, og den whisky han havde drukket.
Og med sin skæve humor og særegne persona fik Johnny Madsen en stor og trofast fanskare, der dyrkede ham kultisk, når han var på landevejen.
Hvor han ikke lagde skjul på, at han levede rock’n’roll livet. Med smøger, sprut og damer.
»Jeg har været utro dejligt mange gange,« sagde han uden fortrydelse til B.T. og fortsatte:
»Det er en del af det at være på landevejen. Der ligger friheden, og der kan man ikke have konerne med. Det har vi prøvet. Men det duer ikke.«
Konen var billedkunstneren Margit Enggaard Poulsen, som han allerede som ung lærte at kende på lærerseminaret.
»Vi har nok et noget utraditionelt ægteskab,« indrømmede han i 2001 Jyllands-Posten og uddybede:
»Et fællesskab er ikke et kompromis. Et fællesskab er at støtte den anden i at udvikle sig.«
Druknede sorgen
32 år var de sammen. Indtil hun fik nok. Mest af Johnny Madsens utroskab.
»Jeg var rigtig nok helt nede, og det var en hård tid. Nok dér, jeg har levet allermest anarkistisk,« sagde han til B.T. om de måneder, hvor han druknede sorgen i alkohol.
»For mig var det nødvendigt at give mig helt hen til fordærvet. Ikke nåle i ørerne, massage eller dybe psykologiske samtaler.«
»Hvis du kommer helt ned og rør bunden, så kan du sætte af igen. Det kan du ikke, hvis du kun er halvvejs nede. Og det afsæt er vigtigt,« forklarede han i interviewet.
På det tidspunkt var han for længst flyttet til Fanø. Havde udover musikken gang i penslerne og fælles galleri med sin kone.
Og han satte af igen. Kom ovenpå.
Helt derop, hvor han ikke alene havde mod på at medvirke i TV 2s realityserie ‘Ja for Fanø’, men også overskud og humor nok til at lancere sin egen serie med shampoo, håndsæbe og deo.
Gøre tykt grin med sit image med det fedtede hår og slidte skovmandsskjorter.
»Nogle tror, at jeg bevidst går efter at ligne én, der ikke har nogen penge, men sådan har jeg sgu altid set ud. Det er sådan, jeg er. Jeg har et tøjbudget på 75 kroner om året,« som han erklærede i B.T., til hvem han også gladeligt fortalte, at han købte alt sit tøj i Kirkens Korshær.
Mistede datter
Men inde bag Johnny Madsens anarkistiske og fandenivoldske facade, gemte der sig også en alvor og en sorg. Som han først for alvor fik taget hul på i 2015. Efter næsten 30 år.
Nemlig sorgen over at miste sit første barn, datteren Ditte, som tre måneder gammel døde af en sjælden form for epilepsi.
»Det er forfærdeligt at miste et barn,« sagde han til Kristeligt Dagblad og fortsatte:
»Vi fik heldigvis allerede vores dreng Rasmus året efter. Men så udviklede sorgen over at miste Ditte sig nærmest til en angst for at miste ham.«
»Med tiden lærte vi at leve med tabet af Ditte. Men jeg var ikke klar til at skrive om sorgen før den aften i Spanien for halvandet år siden. Det kræver et overskud og en afstand at beskrive sin smerte,« sagde han om tilblivelsen af den rørende sang ‘Aldrig mere’ fra 2015, som han skrev til sin afdøde datter.
Et nummer der fik hujen og latter til at forstumme, når Johnny Madsen gav sine koncerter.
De seneste år var der dog færre og færre af dem. Først blev en turné aflyst i 2021 på grund af en diskusprolaps. Så en forårsturné i 2022 på grund af coronarestriktionerne.
Dernæst led en foredragsturné i efteråret samme skæbne. Denne gang på grund af Johnny Madsens eget helbred og senfølger af corona.
Og i starten af 2023 blev samtlige koncertaktiviteter for hele året aflyst. Og med dem opstod bekymringer for Johnny Madsens helbred. Ikke uden grund.
Men han fortsatte med at male på livet løs. Fra morgen til aften. Malerier, der blev solgt for op mod 40.000 kroner stykket.
Og han fortsatte med at ryge. 40 om dagen. Og var ikke bange for at dø.
»Jeg betragter, det jeg laver, som en lang rejse. Og det er ikke altid en charterrejse. Nogle gange lykkes det, man laver, og andre gange graver man ned i et kloakdæksel.«
»Men så må man bare grave videre. Livet er en rejse. Og på et tidspunkt stopper den så,« som han sagde til Ekstra Bladet, da han fyldte 70. Og den ‘svære tid’ ellers var ovre.
I hvert fald jokede han ofte med, at hans bedstefar altid sagde ‘det er er en svær tid, den fra 18 til 70, men så skulle det vist blive bedre’.
Men det blev det ikke. Og nu er han her ikke mere, troubadouren, anarkisten og kunstneren Johnny Madsen, som efterlader sig sønnen Rasmus og tre børnebørn.
Kedeligt bliver der dog næppe deroppe i himlen. Men forhåbentlig genforenes han også med dén datter, der aldrig nåede at få et liv her på jorden.
»Jeg tror på Gud. Og jeg tror, at Ditte lever videre. For jeg tror, at sjælen forlader kroppen, når man dør. Mine argumenter for det ville ikke holde fem minutter i byretten. Det er derfor, at det er en tro. Et håb,« sagde han til Kristeligt Dagblad om troen på, at de skulle ses igen.
