Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og hans hustru Camilla Søe bliver i det kommende år forældre for anden gang.

Torsdag aften ankom de til Nordisk Film Fondens prisshow Isbjøren, og her var de ikke helt enige om, hvad deres kommende datter skal hedde.

Den fremmødte presse spørger først, om de har fundet en navn.

»Vi er begyndt at tænke, men vi tænker ikke højt endnu,« lyder det fra Camilla Søe.

»Ja, vi spiller navne-Tinder. Er det ikke det, man siger,« tilføjer Jakob Engel-Schmidt.

En journalist spørger, om de simpelthen bruger en app til at finde på et navn, hvortil Jakob Engel-Schmidt afviser.

»Nej, vi klarer den på helt traditionel facon.«

Camilla Søe tager over:

»Ja, vi drøfter og drøfter, og så bestemmer jeg til sidst.«

De griner, hvorefter det lyder fra Jakob Engel-Schmidt:

»Ej, det gør du ikke skat!«.

En journalist spørger, om de bliver enige.

»Det bliver vi,« svarer Camilla Søe.

»Ja, det var vi da sidst ikke,« spørger Jakob Engel-Schmidt.

»Jo, jo,« svarer Camilla Søe.

»Det bliver vi også denne gang,« slutter Jakob Engel-Schmidt.

Parret har i forvejen datteren Olivia fra 2023.

Samme år blev de gift - men det var først i sommer at de holdt en stor fest for venner og familie.

Se kulturministerparret til Isbjørnen i videoen øverst.