Har Morten Kirkskov haft sex med George Michael?

Det spørgsmål får den 63-årige skuespiller, instruktør og skuespilchef på Det Kongelige Teater stillet direkte i et stort interview med Berlingske.

Og svaret er ikke ligefrem et nej.

Kirkskov er aktuel med romanen ‘Svømmer’, hvor hans alter ego Martin bliver samlet op på en strand på Mykonos og sejlet ud til en yacht.

Her ender han med at have sex med en popstjerne og dennes venner.

Da Berlingske spørger, om den historie i virkeligheden handler om George Michael og ham selv, svarer Kirkskov:

George Michael var døde den 25. december 2016 i en alder af 53 år. Han efterlod sig partneren Fadi Fawaz. Foto: AFP/Ritzau Scanpix

»Jeg tror, jeg vil lade det stå uafklaret eller ubesvaret. Jeg kan jo kun sige, at George Michael er jævnaldrende med mig, så det er jo i så fald George Michael fra begyndelsen af Wham!- perioden, ikke? Det skal man have med i udregningen,« siger han lettere kryptisk.

Og mere konkret bliver det ikke, for ifølge Kirkskov som selv er homoseksuel, så kan kapitlet både læses som noget, der faktisk er sket – eller som en feberfantasi. Begge dele kan ifølge ham være rigtigt.

‘Svømmer’ er en fortsættelse til bogen ‘Kapgang,’ som blev filmatiseret i 2014. En bog som ifølge skuespiller er en sand »knaldroman«, som trækker på hans eget liv.

Morten Kirkskov er gift med arkitekten og designer Kaan Alpagut. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sex fylder da også massivt i romanen. Så meget, at Kirkskov undskyldte over for sin redaktør.

Men svaret fra forlaget var ikke til at tage fejl af, ifølge skuespilleren.

»Vi vil gerne have mere sex.«

Bogen - med alle de slibrige detaljer - udkommer torsdag d. 8 oktober.