Michael Hansen og Line Rask ven af de helt store succeshistorier fra DR-programmet 'Gift ved første blik'.

Ikke bare forblev de gift efter programmet, men de fik også tre børn.

Nu er kærligheden dog brast, og parret er gået hver til sit.

Det oplyser Line Rask på sin instagramprofil.

'Efter næsten 10 år sammen har vi taget beslutningen om at gå hver til sit som ægtepar,' skriver Line Rask og tilføjer:

'Det er en beslutning, vi har truffet med omtanke og respekt for hinanden, og selvom vores forhold ændrer form, vil vi altid være forbundet gennem vores tre fantastiske børn. De har nu haft et års tid til at vænne sig til den nye virkelighed.'

Line Rask har tidligere delt dette billede fra dengang parret sagde ja til hinanden.

Hun skriver videre, at parret nu fokuserer på at skabe de bedste rammer for deres børn og kun ønsker det bedste for hinanden.

Michael og Line var som par en ren succeshistorie.

De forblev sammen, da programmet sluttede i 2015, og kort tid efter flyttede parret sammen til New York, hvor Michael Hansen blev tilbudt job som arkitekt.

I 2017 blev parret forældre til datteren Emma, der samtidig var Danmarks allerførste 'Gift ved første blik'-baby.

Parret blev siden forældre til yderligere to børn.