MØ lider stort tab
Den danske sangerinde MØ, med det borgerlige navn Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, lider stort tab.

Den danske sangerinde MØ, med det borgerlige navn Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, lider stort tab.

Hun har sunget sig ud over Danmarks grænser.
Med hits som ‘Lean On’ og ‘Final Song’ blev MØ et navn langt uden for landets musikscene.
Men i MØs regnskab er tonen noget mere dyster.
Hendes selskab ‘Violent Heart ApS’ er kommet ud af 2025 med et underskud før skat på svimlende 1.460.599 kroner, skriver Se og Hør.
MØ, der har det borgerlige navn Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, havde ellers flere penge på vej ind i selskabet end året før.
Bruttoresultatet endte på 432.031 kroner, men længere nede i regnskabet trak det alvorligt ned.
Ifølge Se og Hør ser det især ud til at være MØs amerikanske datterselskab, Violent Heart LLC, der har kostet dyrt.
Posten for koncernforbundne selskaber viser et tab på 1.775.464 kroner i 2025. Året før gav samme post et plus på 1.262.352 kroner.
MØs selskab ejer også en mindre andel af det danske selskab Postvand ApS, som sælger postevand på karton, men det selskab kom ud af året med overskud.
Trods millionunderskuddet er kassen ikke tom. Violent Heart ApS har fortsat en egenkapital på 6.875.344 kroner.
Regnskabet viser også, at selskabets ene ansatte fik udbetalt 640.127 kroner i løn i løbet af året, hvilket svarer til 53.343 kroner om måneden.