Mistede datter sidste år: Nu deler Lisbet Dahl råd
Det er cirka et år siden, at Lisbet Dahl mistede sin datter.

Det er cirka et år siden, at Lisbet Dahl mistede sin datter.

Normalt er det ikke noget, hun taler med journalister og medier om.
Men nu sætter Lisbeth Dahl ord på, hvad der hjalp hende, da hun blev omsluttet af sorg over datterens død sidste år.
I et interview med Alt giver hun nemlig råd til, hvordan man kan lindre sorgen.
»Jeg kan sige, at man håndterer sådan en sorg ved at tale, tale, tale. Hvis du oplever sådan noget, så lad være med at sidde hjemme og gemme dig,« siger hun og tilføjer:
»Tal med din kone, tal med din mand, tal med dine børn. Det er så vigtigt at få lagt tingene på bordet.«
Et råd, som revylegenden selv benyttede sig af, da hun mærkede sorgen allernærmest.
Og hun oplever generelt, at folk tager godt imod, når man deler sin sorg med andre.
Det var tilbage i sommeren, at Lisbet Dals ældste datter sov ind på hospice efter et længere sygdomsforløb.
Datteren blev blot 59 år.
Lisbeth Dahl har tidligere beskrevet sorgprocessen og dét at miste sin datter i en bog, som udkom i foråret i år, kaldet 'Man bliver jo ikke gammel i min alder.'
Lisbet Dahl er i dag 80 år og mor til fem voksne børn, bedstemor til ti og oldemor til to.