En månedslån på mere end én million kroner.

Det er, hvad musikeren Christopher gav sig selv i 2023, idet han samlet set hev 12.528.675 kroner ud i udbytte fra sit firma Christopher Music ApS.

Det skriver Se og Hør, der har kigget både musikeren og hustru Cecilie Haugaards regnskaber igennem.

Regnskaber, der må siges at være yderst positiv læsning for stjerneparret.

Alt i alt kunne Christopher glæde sig over et overskud på 4,7 millioner.

Helt så høje nagler nåede Cecilies Haugaards firma, Cillemouse ApS, ikke op på, men med et overskud på lidt mere end 1,7 millioner kroner er der ikke noget at klage over.

Ligesom sin mand trak hun også et udbytte ud. Det lød på 2,4 millioner kroner.

I begge firmaers regnskaber anser ledelsen da også 'årets resultat for tilfredsstillende'.

Det er heldigt, at parret tjener mange penge, for de bruger også mange penge. I hvert fald på deres huskøb i august 2023, som Se og Hør fortalte om. Her købte parret en villa i Hellerup til 16,5 millioner, som de har renoveret og derfor først flyttede ind i i maj i år.

Christopher har haft en mangeårig karriere som musiker, mens Cecilie Haugaard tjener sine penge som influencer. De har sammen to børn.