Stephanie 'Geggo' Salvarli og Cengiz Salvarli har været nødsaget til at spare på lønnen.

Det kan man se i det netop offentliggjorte regnskab for deres fælles virksomhed Lotus ApS, hvor realityægteparret nu kan fremvise det største underskud i deres skønheds- og marketingvirksomheds historie.

Det anfører ægteparret, der begge er direktører, da også som værende »utilfredsstillende« i deres ledelsesberetning for året.

Aktiviteterne i selskabet er også næsten halveret fra året forinden.

Halverer lønnen
Men selvom om lønomkostningerne også er blevet næsten halveret, så har Geggo og Cengiz altså ikke kunnet følge med.

Der har nemlig stadig været personaleomkostninger for lige godt 3,2 millioner kroner til virksomhedens to ansatte.

Realityægteparret Stephanie 'Geggo' og Cengiz Salvarli er kendt fra 'Familien fra Bryggen', men er siden gået deres egen vej med egen podcast og tv-programmet 'Langt fra Bryggen'.
Realityægteparret Stephanie 'Geggo' og Cengiz Salvarli er kendt fra 'Familien fra Bryggen', men er siden gået deres egen vej med egen podcast og tv-programmet 'Langt fra Bryggen'. Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Samlet set ender realityægteparret dermed med deres største underskud nogensinde med et minus på mere end en halv million kroner.

Året forinden var der personaleomkostninger for knap 5,1 millioner kroner i virksomheden, mens der stadig herefter var et overskud på mere end 300.000 kroner.

Samtidig blev der betalt udbytte til de to ejere for 200.000 kroner.

Det svarer altså til, at Geggo og Cengiz er gået fra at have en månedsløn hver på godt 220.000 kroner, til nu at måtte 'nøjes' med en sjat over 133.000 kroner om måneden hver.

Skylder i banken
Nedgangen ses da også på kistebunden i virksomheden, hvor egenkapitalen er skrumpet fra godt en million kroner til nu at være røget ned under 236.000 kroner.

Samtidig er der kommet gæld til banken på næsten en million kroner, hvor Geggo og Cengiz nu langfristet skylder 980.000 kroner.

Der er fortsat kortfristet gæld for mere end 4,3 millioner kroner i selskabet.

Sidste år stiftede realityægteparret dog et nyt, fælles firma, nemlig interessentselskabet CS Promotion I/S

Her i det nye selskab har der dog endnu ikke skullet laves regnskab – og ægteparret behøver i så fald heller ikke at offentliggøre det.

Sidste år lukkede Geggo og Cengiz samtidig en frivillig forening, de havde stiftet – og her indrømmende de overfor B.T., at der var en pinlig årsag bag. Læs mere om det HER.