Mille Dinesen åbner op om hjertesag: 'Jeg bliver helt dårlig'
Skuespilleren har set børn mistrives mange gange, og det rammer hende hårdt. Nu er hun blevet ambassadør for Julemærkehjemmene.

Skuespilleren har set børn mistrives mange gange, og det rammer hende hårdt. Nu er hun blevet ambassadør for Julemærkehjemmene.

Mille Dinesen får det decideret dårligt ved tanken om børn, der mistrives.
Sådan lyder den klare melding fra skuespilleren, da B.T. torsdag aften mødte hende til Nordisk Films prisoverrækkelse 'Isbjørnen'.
Her blev skuespilleren blandt andet spurgt ind til, at hun i starten af november blev annonceret som ambassadør for Julemærkehjemmene.
»I vores nye julekampagne, som vi lancerer i dag, er Mille og Stephania med til at sætte fokus på ensomhed blandt børn og på, hvor vigtigt det er at føle, at man hører til,« lød det i annonceringen.
Hvorfor er det vigtigt for dig at være ambassadør for Julemærkehjemmene?
»Alt med børn, der ikke har det godt og er i mistrivsel, det skal bare understøttes big time. Så jeg er så glad og stolt over at kunne være med til det der med julemærkehjemmene,« siger hun og fortsætter:
»Det er jeg simpelthen så glad for.«
Har du selv oplevet at mistrives som barn?
»Nej, det har jeg ikke, men jeg har oplevet det og set det mange gange og kan slet ikke have det i mit hjerte. Jeg bliver helt dårlig, så det vil jeg virkelig gøre alt, hvad jeg kan for,« lød det, inden skuespilleren skyndte sig ind til prisoverrækkelsen.