Første gang følte han sig forkert og mindreværdig. Anden gang lidt mere klar og forberedt. Men tredje gang var – nærmest helt bogstaveligt – lykkens gang.
»Det var så smukt og fantastisk,« siger Mikkel Kryger med et saligt smil om læben om datteren Umas ankomst til verden for tre år siden. Ved en hjemmefødsel.
»Lige derinde,« tilføjer han og peger ind i den anden stue.
»Jeg anede ikke, at det var en mulighed før ved barn nummer tre, hvor jeg havde lyst til at spille en større rolle,« siger den populære tv-vært, som selv tog i mod datteren, og fortsætter:
»Det gav mig en helt anden ro og nærvær,« forklarer han og fortæller, hvordan han og hustruen Mill på forhånd havde truffet nogle aktive valg.
Blandt andet lod de Umas navlestreng og moderkage blive på, indtil navlestrengen selv faldt af. Ligesom de – belært af erfaringerne fra de to første børn– frabad sig besøg den første uge efter fødslen.
I dag er 41-årige Mikkel Kryger således den lykkelige far til Max på otte, Lui på seks og lille Uma på tre, men som du forleden kunne læse i B.T., var det svært for ham at blive far første gang.
Så svært, at han på baggrund af sine oplevelser har skrevet bogen 'Vægten af et menneske' om sin rejse som far. Som – understreger han – bliver nemmere og nemmere.
»Nu handler det mere om at fordele sol og vind lige. For pludselig er der tre, der hiver i én. En vil gerne vise, hvor god han er blevet til breakdance, den anden til fodbold ude i haven og den tredje vise sine strutskørter frem, så hvem vælger man lige?« lyder det fra Mikkel Kryger, som godt kan føle sig utilstrækkelig på den konto.
»Man maler bare med en tyndere maling, når man har tre børn. Så jeg har skullet øve mig i at blive bedre til at sige nej.«
Men at børnene for såvel ham selv som hustruen Mill Mynthe er meningen med livet og at de bevidst prioriterer at være så meget sammen med dem som muligt, lægger han ikke skjul på.
Derfor er hans kone hjemmegående. Og derfor samsover de. Alle fem. Til trods for, at Mikkel Kryger flere gange om ugen står op allerede klokken fire, for at sidde klar i ‘Go’ morgen Danmark’ studiet klokken 6.30.
»Men når jeg så kommer hjem, kan jeg være en del af den hverdag. Og det er en kæmpe gave, så på den måde synes jeg nærmest ikke, at jeg kunne have haft et bedre job,« siger han om den del af sit liv.
Det var allerede kort efter, at deres førstefødte Max kom til verden, at parret besluttede, at Mill skulle gå hjemme.
Ligesom sin mand arbejdede hun også i tv-branchen og to flyvske job harmonerede bare ikke med et lille barn. Som viste sig at mistrives i institutionen.
»Så det var Mills forslag, og vi var enige om, at det var en god investering, som vi qua mit arbejde havde mulighed for at foretage,« fortæller Mikkel Kryger.
Han lægger ikke skjul på, at hans velbetalte job gjorde det lettere at træffe beslutningen. At de på den konto var og er mere privilegerede end de fleste andre. Og indrømmer også, at han næppe selv havde meldt sig frivilligt til tjansen.
»For det er et kæmpe arbejde,« siger han med løftede øjenbryn og fortsætter:
»Men så længe børnene er små og har brug for os og den tryghed, vil vi gerne give den.«
Den tryghed giver Mikkel Kryger og hans kone altså døgnet rundt. Også i soveværelset, hvor to kæmpe senge er slået sammen, så der er plads til alle fem.
Hvilket ikke altid er lige befordrende for intimiteten.
»Det kan være svært, vil jeg sige, og det har vi også skullet navigere i, for det er skidesvært at få til at hænge sammen og finde hinanden i det.«
»Men jeg tror, at fordi vi er bevidste om det, er det ikke en overraskelse. Vi har haft et fælles ståsted i forhold til, at vi har villet være sammen med vores børn så meget som muligt,« forklarer Mikkel Kryger, som sammen med Mill har måttet tage den helt store planlægningskalender i brug.
»I forhold til intimitet og bare tid sammen, bliver ens liv pludselig puslespilsbrikker: Hvis nu Mills mor tager Uma den dag og drengene kommer ud til mine forældre i Lyngby, så kan vi måske tage ud at spise eller gå til en koncert.«
»Eller som her forleden, hvor vi var til en stor fest, som Sofie Linde holdt, og vi tog til Lynæs sammen, mens mormor var her og passede alle tre. Så det kan lade sig gøre,« siger Mikkel Kryger, som godt kan forstå, hvis nogle par har svært ved at få det til at hænge sammen.
For det havde de heller ikke selv i starten.
»Men så må man få enderne til at hænge sammen, forcere noget en gang imellem, og helt lavpraktisk planlægge langt ud i fremtiden,« siger han og forklarer, at lidt også har ret.
»Det behøver ikke være overnatning og spaophold i Ystad. For os kan det også bare være en kop kaffe eller en tur i biografen sammen.«
»Bare det at opleve noget andet end børn, kigge hinanden i øjnene og snakke om, hvordan vi har det, får os til at overleve. For der skal være plads til egenomsorg,« understreger Mikkel Kryger.
Så griner han.
»For det er da paradoksalt. Man sætter børn i verden, fordi man finder et menneske, som man bliver hovedkulds forelsket i og bare har lyst til at lave en familie med. Og pludselig er man slet ikke sammen med det menneske. Det er jo totalt skørt.«
Skørt eller ej er det at få børn en kæmpe gave i Mikkel Krygers liv. Og et kæmpe ansvar.
»Jeg tror, at det allersværeste ved at blive far, er vægten af et menneske. At du bærer på tre små væsener, som du har ansvaret for.«
»Putter jeg de rigtige ting i dem? Opdrager jeg dem på den rigtige måde? Får de gode værdier med videre i livet? Klæder jeg dem godt nok på til at være et menneske i dag?« spørger han ud i luften. Uden at kende svaret. Endnu.
»Alle de tanker og følelser af at have det ansvar. Det har man aldrig oplevet, før man får et barn.«
»Men jeg tror, at jeg er blevet mere moden til at bære rundt på det ansvar.«
'Vægten af et menneske' er netop udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof
