Det er ikke småpenge, der skal op af lommen, hvis du vil være den næste ejer af Mikkel Kesslers hus.

Den kendte bokser har sat sin villa i Sengeløse til salg for hele 22,5 millioner kroner. 

Det skriver Boliga. 

Den flotte bolig byder på 327 kvadratmeter, der fordeler sig i seks rum, og en grund på imponerende 21.230 kvadratmeter.

Mikkel Kessler erhvervede boligen tilbage i 2012 for 2.091.074 kroner, så han står til at score en boliggevinst på intet mindre end 20.408.926 kroner. 

Mikkel Kessler og familiens landejendom i Sengeløse står til 22,5 millioner kroner.
Mikkel Kessler og familiens landejendom i Sengeløse står til 22,5 millioner kroner. Boliga

Det er dog ikke første gang, at han prøver at sælge den.

Boligen var til salg i maj 2023, hvor udbudsprisen lød på 24.500.000 kroner. I august 2023 blev prisen justeret til 22.500.000 kroner, hvorefter den blev taget af markedet i oktober 2023. 

Men allerede kort efter, i samme måned, blev den sat til salg igen for en udbudspris på 25.000.000 kroner – men blev taget af markedet igen i maj 2024.

Mikkel Kessler er gift med Lea Hvidt, som han har tre børn sammen med. 

For tiden er Lea Hvidt dog gravid med parrets fjerde barn, som de to kunne annoncere i juni måned.