Selvom der ikke var tale om et reelt nødsignal søgte det kendte skib Nordkaperen alligevel hastigt mod land mandag, da der var sygdom ombord.

Det fortalte Mikkel Beha, der er en del af ejerkredsen, til B.T tidligere på dagen. 

»Der er ingen drama. Der har været noget sygdom ombord, og derfor er man på vej mod kysten.«

Nødsignalet var tikket ind mandag, og de australske myndigheder bekræftede også, at man havde sagen åben. 

Angiveligt var nødsignalet ved en fejl blevet sendt, efter en satellittelefon løb tør for strøm.

Mikkel Beha fortæller, at folkene er godt i land igen. 
Mikkel Beha fortæller, at folkene er godt i land igen.  Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Vis mere

Nu er skibet dog sikkert i land.

Det bekræfter Mikkel Beha til B.T. 

»Nordkaperen er nu godt i land, og dem der skal kigges på af en læge bliver det,« lyder det. 

Sygdommen ombord skyldtes ifølge Mikkel Beha malaria, og det var derfor, skibet måtte ind til land forholdsvist hurtigt. 

Skibet bliver for tiden lejet ud til en uddannet skibsbesætning gennem den ford, der bestyrer Nordkaperen.

 Nordkaperen er nu i land i Vanuatu, inden det fortsætter sin rejse.