Mikkel Beha om barske år: 'Alt det derude – det var skrupforkert'
Mens han stjal knallerter og tømte slikautomater, var Mikkel Beha plaget af dårlig samvittighed og frygten for at blive opdaget.

Mens han stjal knallerter og tømte slikautomater, var Mikkel Beha plaget af dårlig samvittighed og frygten for at blive opdaget.

'Det var nogle hårde år'.
Sådan siger tv-kaptajnen Mikkel Beha Erichsen om nogle af sine unge år i Aarhus, hvor han boede med sin mor, papfar og to søskende.
I RADIO IIII-programmet 'Et kapitel for sig', fortæller Mikkel Beha Erichsen om sin ungdom.
Han forklarer, hvordan han, selvom han sagtens kunne kende forskel på rigtigt og forkert, havnede i dårligt selskab. Det skete, da han vendte hjem efter en sejltur på Stillehavet med sin far, Troels Kløvedal.
Sammen med sine venner stjal han både knallerter og begik indbrud, som de gemte gevinsterne fra i Mikkel Behas kælder.
»Så var der sådan nogle automater med slik og sådan noget forskelligt, hvor man kunne putte penge i og åbne. Så tog vi dem med et koben, og så ryddede vi lige købmand Pristeds automater,« lyder det fra Mikkel Beha Erichsen i udsendelsen, mens han tilføjer:
» Så tænkte jeg: 'Okay, det er sådan, man gør her'.«
Allerede første dag hjemme fra sin rejse med faderen opsøgte nogle af de lokale drenge Mikkel Beha.
Det blev han glad for, men herefter blev tv-værten involveret i flere kriminelle handlinger.
Men det var ikke altid med sin gode vilje. Til RADIO IIII fortæller Mikkel Beha, hvordan han i den tid konstant var på kollisionskurs og tynget af dårlig samvittighed.
Han kunne dog godt lide at være hjemme ved sin familie, hvor han fandt tryghed. For han vidste også godt, at »alt det derude – det var skrupforkert«.
Af den grund fortalte han fra tid til anden en løgn til sine kammerater om, at han måtte passe sine søskende derhjemme. Så fik han en pause fra alle ulykkerne.
Men i de år, hvor Mikkel Beha begik ulykker med sine venner, var han altid nervøs for, at papfaderen skulle opdage 'tyvekosterne' i kælderen, slår han fast.