Mikael Kamber blev ramt af krise: Nu jagter han det gode liv
Da den mangeårige tv-vært blev fyret, fik det ham til at åbne øjnene for, hvad der virkelig betyder noget i livet.

Da den mangeårige tv-vært blev fyret, fik det ham til at åbne øjnene for, hvad der virkelig betyder noget i livet.

Mange kender ham fra flere lederstillinger og som mangeårig vært på TV 2 News.
Men ikke alle kender til den krise, der ramte ham, da han i 2011 blev fyret som mediedirektør i DR.
I et interview med Berlingske fortæller tv-værten, at fyringen kom efter en periode, hvor rollen som leder førte ham i en dårlig retning.
»Jeg begyndte i tiltagende grad at føle mig uforløst og stresset. Jeg sagde ja til for mange opgaver uden at reflektere dybere over, om det havde en for høj pris,« siger han og understreger, at han oplevede at være for hård i tonen over for sine medarbejdere.
Efter fyringen blev Mikael Kamber tvunget til at stoppe op og overveje sit liv og selvbillede.
Det fik ham til at kigge ind i psykologiens verden, og i dag følger tv-værten tre principper i jagten mod det gode liv: åbenhed, taknemmelighed og gåture.
Han understreger dog, at vejen mod det gode liv aldrig kan blive snorlige, men at det er vigtigt at huske på, at man ikke er perfekt – bare man har fornemmelsen af kursen.
Ud over at være vært på TV 2 News, udfolder Mikael Kamber sig i dag også som forfatter, podcastvært, foredragsholder og nu også certificeret underviser i positiv psykologi.