I ‘Mig og min valgkamp’ kommer vi helt tæt på de garvede ansigter, der styrer nationen gennem valgkampen og valgnattens mest intense timer, når magten skifter hænder.
Den forhenværende DR-vært på TV Avisen, Reimer Bo, er en rutineret ræv indenfor valgdækning, men særligt ét valgminde vil han altid huske.
Hvor mange folketingsvalg har du dækket?
»Jeg har tænkt det igennem, og fra min hukommelse mener jeg at huske, at jeg lavede mit første folketingsvalg i 1998. Der lavede vi 'Rigets Tilstand' tre gange om ugen under valget. Det kan jeg huske, jeg syntes, var helt fantastisk. Og så var mit sidste i 2007.«
Hvordan vil du beskrive dit forhold til det danske folketingsvalg?
»Valget er jo Champions League for politiske journalister, så man vil bare gerne være med på holdet. Og hvis du er studievært, så er du anfører på holdet.«
»Selve valgaftenen er selvfølgelig meget hektisk. Jeg oplevede det meget som på en operationsstue. Du får at vide, at du opererer patienten. Du skal bare ikke opererer det forkerte ben. Men ellers skal du bare køre systematisk frem.«
»Og så er det jo blodig alvor for politikerne. Jeg kan huske, at jeg snakkede med Lars Løkke Rasmussen nogle gange, dengang han tabte valget til Helle Thorning. Det var under nogle cykelture, hvor han sagde:
'Du skal vide, at når man er statsminister, så ringer det hele tiden. Alle vil tale med en. Men i det øjeblik, man ikke er statsminister længere, så ringer telefonen ikke. Der sker ikke en skid'. Det er derfor, man kan se fråden løbe ud af munden på dem. Fordi det er et magtspil. Og nummer to er ikke noget værd.«
Hvilket valgøjeblik, som du dækkede på tv, står klarest i din hukommelse?
»Det må være valget i 2007. Det er jo mange år siden, så der er ikke mange, der kan huske det. Men under partilederdebatten kort inden valget nægtede Naser Khader at svare på, hvem hans daværende parti 'Ny Alliance' ville pege på som statsminister.«
»Det blev han simpelthen flænset på, og til sidst blev han nødt til at gøre det. Jeg tror, der gik otte minutter med det der, for jeg blev bare ved og ved med at presse ham. Jeg havde forberedt mig til tæerne til den situation. Snakket med eksperter, folk i folketingsadministrationen og justitsministeriet for at have helt styr på reglerne.«
»Jeg tror, det er derfor, jeg husker det så godt.«
Hvad var dit Lars Løkke Rasmussen-syndrom? Han taber sig i en valgkamp, hvad skete der med dig?
»I de år cyklede jeg meget, og det brugte jeg meget mentalt. Jeg tabte mig ikke af det, men brugte det til at visualisere.«
»Hvis der nu var partilederrunde om aftenen, så cyklede jeg 50-70 kilometer. Og så havde jeg manuskriptet for debatten i hovedet, så kunne spille det igennem inde i hovedet. Og så får man jo også noget frisk luft til hjernen af det.«
»Så har jeg i øvrigt lært en ting, da jeg lavede debatprogrammerne. Jeg er i stand til at lægge mig ned, tænde for P1, falde i søvn, sove nøjagtig 12 minutter og så vågne op igen. Jeg har aldrig sat vækkeur på, men når jeg vågner, kan jeg se, der er gået en 11-12 minutter.«
»Det brugte jeg meget inden debatterne. Når politikerne ankom, så havde jeg lige fået min powernap. Så var jeg ovenpå.«
Hvad var det vigtigste, du måtte give afkald på i en valgkamp?
»Jeg har sgu aldrig haft travlt i valgperioderne. Tingene kører jo, og man spilder ikke tid på alt muligt.«
»Man skruer nok lidt ned for blussen, men som jeg husker det, var jeg stadig sammen med min familie, var hjemme og spise med mine børn, så mine venner og i mit tilfælde dyrket min motion.«
Når der blev udskrevet valg, vidste jeg, at jeg kom til at leve af … i en måned?
»Politikerne får jo altid det råd, at de i valgperioden skal købe en sandwich, hvis de ser en, og bruge et toilet, hvis de ser et – fordi de ikke ved, hvornår de ser et igen i valgperioden.«
»Men jeg fik faktisk en betydeligt sundere kost, når der var valg. Jeg kunne leve ret fornuftigt og opretholde en relativt normal hverdag.
Du kan følge folketingsvalget direkte, som det udfolder sig, i B.T.s liveblog lige HER.