Sidste år ændrede Lene Beier og manden Anders Beiers måde at fejre jul på. De var vant til at tage ud og rejse med børnene. Men nu er det skiftet ud med fart over feltet på det østrigske alpehotel 'Hotel Edelweiss'.  

Og i år tager de hul på den anden juleaften på hotellet, og B.T. har fået lov at komme tæt på Lene Beiers nye måde at fejre juleaften på. 

I år bliver min juleaften …

»På Hotel Edelweiss i Østrig. Jeg holder juleaften for min gæster. Min mand og jeg har cirka 60 mennesker i huset. Om dagen er gæsterne ude og stå på ski - og så kommer de hjem, hvor der bliver serveret lidt Gløgg, indtil gæsterne går op i bad og skifter tøj.«

»I mens står hotellets personale, mig inklusiv, og kokkererer i køkkenet. Gæsterne skal både have and og flæskesteg og alt, hvad der hører sig til.«

»Når maden er klar er der fællesspisning med langbord. Under maden er der julemusikbango og efter er der pakkeleg. Sidste år stak det fuldstændig af. Der er jo ikke nogen, der går lige så meget op i pakkeleg som voksne mænd. Det er jo helt vanvittigt.«

»Vi slutter aftenen med ‘Nu er det jul igen’, der bliver danset rundt på hele hotellet og selvfølgelig drinks. Næste dag står gæsterne på ski igen.« 

Derhjemme er vi altid uenige om …

»Jeg kan jo bedst lige flæskesteg, men min mand kan bedst lide and. Så må vi køre begge dele. Jeg skal have sprøde svær, ellers bliver det ikke jul.«  

»Og så er der altid dilemmaet med rødkålssalat eller varm rødkål.« 

Juleaften kan det stresse mig at …

»Hvis der sker noget uforudsigeligt, som en levering der ikke kommer frem til hotellet, eller hvis en af gæsterne falder på ski.«

»Sidste år var jeg meget bekymret for, hvordan det hele skulle gå. Vi var jo helt nye som hotelejere. Det er et stort ansvar at holde jul for folk, man ikke kender. I år gør vi det hele for anden gang, så nu er der mere ro på, fordi sidste år lykkedes. Det prøver vi at gentage.« 

»Det er bare megafedt at få lov til at være vært og byde gæsterne velkommen. Jeg skal sørge for, de får den fedeste jul. Det er et kæmpe privilegie.«

Juleaften spiser jeg altid for meget …

»Det må være de sprøde svær på flæskestegen. Jeg har lidt svært ved at stoppe. Jeg står ude i køkkenet, og der skal smages til.« 

Det bedste ved jul i Østrig er …

»Jeg elsker alle deres traditioner. De har så mange, og de går meget op i det. Vi er stadig ved at lære dem at kende. Det er meget frivilligt drevet, og det at fejre er noget, man er stolt af.« 

»Selv i sådan en lille by som Itter, hvor Hotel Edelweiss ligger, der hjælper folk hinanden. De giver den maks gas. Det synes jeg er vildt hyggelig.«

Det hér har overrasket mig ved jul i et andet land ... 

»I Østrig har de nogle helt andre traditioner.«  

»De går ekstremt meget op i den 5. december, hvor julemandens modsætning kaldet ‘Krampus’ er i fokus. For børnene handler det om at opføre sig ordentlig, så ‘Krampus’ ikke kommer og tager dem.«

»Til 'Krampus-aften' er folk klædt ud som de ondeste trolde. Jeg synes, det var virkelig skræmmende, og jeg er snart 50. Jeg ved ikke, hvordan det ville have været, hvis man var 10.«